SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

184-4—1850

os ogsaa en næsten imponerende Sindighed fra Direktionens Side. Her er intet overilet Hastværk, ingen foruroligende Opskræmllied at spore. Er der Panik udenfor, syntes den heldigvis ikke at have grebet Sindene indenfor. Udtalelsen — 18. April 1848 — lyder saaledes: »Det toges under Overveielse, om der med Hensyn til de bety­ delige Uddrag af Capitaler, som i den sildigere Tid paa Grund af Krigsurolighederne fandt Sted, burde foretages Noget, og navnligen om der var Anledning til at opsige de i faste Ejendomme udestaa- ende Capitaler. I sidstnævnte Henseende bemærkedes det, at et saadant Skridt ikke vilde lede til hurtigt at komme i Besiddelse af Capitalerne, da ingen af de udlaante Summer kunde opsiges til Ud­ betaling tidligere end til I l t e Dec. d. A., at det vilde sætte Debito­ rerne i Forlegenhed, at det vilde vække en foruroligende Opmærk­ somhed og endeligen, at det var tidsnok at tage Bestemmelse i denne Henseende til i Løbet af Sommeren, naar Omstændighederne maatte g jøre det fornødent. Ligeledes blev det med Hensyn til, at Bank- directionen underhaanden havde underrettet om, at den ikke fand­ tes villig til uden foregaaende Opsigelse at udbetale større Capitaler, taget under Overveielse, om det ikke maatte være forsigtigst at op­ sige Banken hele den deri indestaaende Capital, men ogsaa i denne Henseende blev man enig om at see Tiden an, da Capitalerne staae med Fjerdingaars Opsigelse til Udbetaling i de ordinaire Terminer, og der var givet mundtlig Løvte om, at Banken ikke vilde være uvillig til at udrede mindre Summer paa samme Maade som hidtil, naar disse begjæres udbetalte.« At Bunnet ellers var ret almindeligt og i al Fald for manges Ved­ kommende gennemførtes tilbunds, fremgaar af følgende Udtalelse, der viser, at Indskyderne tog alt med, og tillige, at Personalets Ar­ bejdsevne var anspændt til det yderste. Det fremhæves nemlig, »at det paa Grund af det store Antal fulde Uddrag, som allerede vare gjorte og fremdeles g jøres, vilde være umuligt at bringe Boghol­ deriet å jour med de Arbeidskræfter, som staae til Contoirets Baa- dighed, selv ved den Hjælp, der erholdes ved den nye Assistent, og at det derfor vil blive nødvendigt at tilveiebringe større Arbeids- kraft, ligesom det ogsaa blev bemærket, at meget Skriveri stod til­ bage at oparbeide med Hensyn til Correspondance og Forhand- lingsprotocollen, hvortil videre extraordinair Hjælp behøves«. Hvor grundigt Publikum gik til Værks, ses endelig ogsaa af Op­ lysningerne i Begnskabet for 1847—48 om, at medens der i Aarets 1 1 2