SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920
1 8 3 1 - 1 8 4 k
bankens Direktion —et Forhold, der ganske sikkert har haft stor Betydning for Bankens Stilling til Sparekassen — er en Selvfølge. Han erstattes med den bekendte L. N. Hvidt, der et Par Aar senere ogsaa indtraadte i Nationalbankens Direktion (1. August 1835)*). I Maj 1837 tager daværende Professor Waage sin Afsked, da han er bleven Direktør ved Sorø Akademi. Ogsaa han hørte til de i 1830 tilkommende Direktører. I hans Sted indvælges Bagermester, cand. juris H. G. Sager. Derefter følger to meget vigtige Ændringer i Direktionens Sam mensætning. Den første sker ved, at Konferensraad Collin, en af Stifterne og et af de mest nidkære og energiske Medlemmer af Di rektionen, udmelder sig af denne ved Skrivelse af 14. Dec. 1839. Hermed forsvinder fra Sparekassen et af Datidens bet}rdeligste Navne, en Mand, hvis Interesser spændte over alt, hvad der —i lille eller stor Udstrækning, direkte eller indirekte, moralsk, kunstne risk eller økonomisk — kunde tjene vort Fædreland til Gavn, en Mand, hvis Evner strakte til til alt, som gav sit Arbejde og sine Kræfter til alt, og som overalt ydede det udmærkede. Ogsaa Spare kassen for Rjøbenhavn og Omegn skylder ham meget. Det vil ikke undre, at den øvrige Direktion, efter at hans Udmel delse var sket, holdt et Møde udelukkende for at blive enig om en Udtalelse, der skulde »bevidne Conferentsraad Collin Bestyrelsens særdeles Tak for den lange Aarrække, hvori han med sin almeen- erkjendte Iver havde virket til Bedste for Sparekassen«. I hans Sted vælges Stiftsprovst E. C. Tryde. I Foraaret 1841 afgaar dernæst Etatsraad Garlieb, der erstattes med Etatsraad J. G. Linde, Kasserer ved »Particulair-Kammeret«. Mere end halvandet Aar efter Konferensraad Collin s Afgang vare de det ikke, før endnu en af Sparekassens ældste meldte sig fra. Og denne Gang var det selve den egentlige Stifter, Herman Bech. Han udmeldte sig af Direktionen i Sommeren 1841 som Følge af forøget Arbejde. Ogsaa i den Anledning holdtes et Møde —den 20. Juli —, og det vedtoges »ikke alene at bevidne Conferentsraad Bech Besty relsens varme Tak for de mange Aar han har deeltaget i samme, men tillige at udtale Erkjendelsen af at det er ham, som Indretnin gen væsentlig skylder sin Tilblivelse«. Hermed er den sidste —han, som tillige var den første —af de Mænd, der havde skabt Sparekassen og udgjort dens første Besty- *) Rubow: Anf. Sted Pag. 417.
99
Made with FlippingBook