SøndagsskoleArbejdet_1875-1925

87 ganer Billeder i Mængde af Livets brogede Mangfoldighed ru n d t om sig og danner sig derved sit Menneske- og Sam ­ fundsbillede. Der er nok at gøre med at lære alle disse Ting, og det sunde B arn er ivrigt optaget dermed fra Morgen til Aften, og ligesom Vægtforøgelsen i det første Aar var kolossal, saaledes er nu Billedoptagelsen kolossal. Til denne Billedoptagelse kny tter Barnet saa sine Glæder og Sorger. De Billeder, det optager, fremkalder Ind tryk bos det af Glæde og Behag eller af Angst og Utryghed, og paa den Maade skaber det sig en Vurdering af sine Omgivelser, især af de Mennesker, det til Stadighed er sammen med. I sine Lege repeterer Barnet sine Ind tryk og lever dem paa den Maade fast ind i sin Bevidsthed og isin Sjæl. Disse første B arneaarsind tryk fra T iden efter det andet Aar kan sidde længe fast. Det er i disse Aar, at Børnene i Byen leger „Far og Mor“, Købmand, Doktor, Soldat, Sporvognskonduktør og lign., medens Børnene p aa Landet legende udfører de samme Ting, som de voksne p aa Landet udfører, køie Hest, trække Køer, pløje, høste, tærske o. s. v., og Børnene i F iskerlejet leger mied Baade, Skibe, F iskeredskaber og den Slags Ting. Die optagne og senere igennem Legen yderligere tileg­ nede Billeder forøger saaledes ikke blot Børnenes Viden, men bestemmer ogsaa, hvad Børn kommer til at bolde af eller føle sig frastødt af p aa Grund af de Følelser, der k n y t­ ter sig til dem. Del er en kendt Sag, at der er Mennesker, Børn elsker, og andre, de næ rer Uvilje imod og ikke kan bringes til at forlige sig med. De førstnævnte efterligner de og danner sig efter dem paa alle Maader, optager deres Gang, Manerer, Maade at tale p aa o. s. v., og saaledes er Ud­ viklingen af Børns Indre, deres sjælelige Art, i disse Aar, hvor E ftertanke og Ræsonnement endnu kun i ringe Grad udøver en regulerende Indflydelse, nøje knyttet til de Ind ­ tryk, de modtager, og det gør det netop i disse Aai saa vig­ tigt, hvo rdan Indtrykkene er. De Mennesker og Egenskaber, Børn tiltrækkes af, giver de sig i Vold med Liv og Sjæl og underordner sig dem uvilkaarligt, idet de tillige iøler det som en Tryghed at være afhængige af og adlyde dem, de /