Snedkerbogen_2

M A T E R I A L E B E S T E M M E L S E R O G S O R T E R I N G S ­

R E G L E R F O R I N D F Ø R T N Å L E T R Æ

Indkøb af træ til bygningssnedkeri. Når man som snedker begynder at interessere sig for dette område, opdager man hurtigt, - at det - , at købe træ ind, ikke er så ligetil, som måske ventet. Det er ikke nok blot at ringe og bestille så og så mange kbf. f. eks. IV 2 " X 7" u/s, det er nødvendigt at se træet, forinden man køber det. De forskellige mærker kan godt falde meget forskelligt ud, indenfor samme sortering. Hvilken sortering - prima, usorteret eller kvinta - der skal anvendes til et bestemt arbejde, afhænger af virksomhedens standard, og bygherrens bestemmelser i beskrivelserne, der medfølger tegningerne ved til- budgivningen. Som regel benyttes arkitekternes generalbeskrivelse, og i tilfælde af strid mellem bygherre (arkitekt) og håndværkere må der i almindelighed sikkert regnes med disse beskrivelser. Men som hovedregel kan følgende siges »Prima« træ anvendes til lister, vinduesrammer, køkkenbords­ plader samt alt arbejde, der skal ferniseres eller lake­ res med klar lak. Usorteret træ anvendes til dørramtræ, vindues­ poste og løsholte, høvlet og pløjet træ til køkken­ inventar, indfatninger, vinduespanel, vinduesplader o. s. v. Kvinta træ anvendes til fodpanel, høvlet og pløjet træ til lagerreoler, vindueskarmsider i visse tilfælde, indvendige brede dørkarmstykker, blindlister ved pa­ nel og i nogle tilfælde blindtræ i glatte døre. Smalle skillerumskarmstykker kan det ikke betale sig at tage af kvinta, da knasterne er for store og vil vride karmstykkerne så meget, at spildprocenten bli­ ver for stor. I det følgende fortæller en tømmerhandler selv om tømmerhandlerens problemer med hensyn til sor­ tering af træ. Om træets sorteringer. Træ er et så »levende« materiale, at det kan være svært at holde styr på. Det er også svært at sortere det i ganske bestemt definerede grupper, skønt der er

gjort - og gøres - mange forsøg på at »klassificere« det efter faste regler. Der må i den sidste ende levnes den, der sorterer, et vist spillerum, og der er derfor, som iøvrigt også i de gamle håndværk, brug for tra­ dition, erfaring og oplæring. I gamle dage kom håndværkeren oftere selv på tømmerpladsen og tog sit træ ud. Dette skabte en gen­ sidig vekselvirkning, hvor begge parter lærte af hin­ anden med det bedste resultat. I dag kniber det med tiden hertil, men det vil altid være klogt at fortælle sælgeren, hvad træet skal bruges til, idet tømmerhand­ leren kender de forskellige produktioner. I den internationale handel med skandinavisk og russisk nåletræ gælder det som en hovedregel, at der sælges efter savværkets sædvanlige sortering, kvalitet og længdeudfald. Hvis et parti viser sig ikke at svare hertil, må man ikke afvise det, men skal modtage og betale det. Derefter kan man kræve et afslag i prisen, og dette fastsættes ofte ved voldgift af særlig kyndige trælastfolk. Man kan derfor forstå, at kun meget få forbrugere selv køber direkte fra havn eller bane, da de risikerer at få deres lager fyldt med for dem mindre anvende­ ligt træ. De gode savværker leverer dog en vare, der er ret ensartet år efter år, og det er ikke ualmindeligt, at større forbrugere trofast køber bestemte produktioners originale »mærkevarer«, hvad enten det gælder en »usorteret« vare, hvor udseendet spiller den største rolle, eller den ringere Kvarta eller Kvinta. Snedkeren foretrækker ofte det milde, bløde træ fra Dalarne og Nordsverige, men der kommer også fint snedkertræ andre steder fra. Man skal heller ikke foragte en billigere vare, der ofte kan være af fin »bonitet«, selv om der er knaster i eller vankant. Fra Sydsverige, hvor træet ofte forekommer snedke­ ren for »hårdt«, kommer også det værdifulde, tætte og holdbare Kalmarfyr. Træ, der er blåskadet, kan udmærket være velegnet til flere formål, når det ikke skal ferniseres eller udsættes for fugt; det »arbejder« nemlig mindre. De internationale eksportsorteringer, hvad enten det nu er Leningrad- eller Hårnosandsortering, eller

479