Snedkerbogen_2

giver objektet i to eller flere adskilte billeder, der til­ sammen danner den ideelle arbejdstegning, idet man direkte kan aflæse målsætningen på papiret. Fig. 721. At projicere vil sige at »kaste vinkelret ind på«, som for eksempel et lysbilledapparat. Teg­ ningen udføres på den måde, at der kastes forskellige punkter af den genstand, der skal afbildes, ind på et eller flere på hinanden vinkelrette planer. Ved at for­ binde punkterne med linier, får man et billede af gen­ standen. Fig. 721 viser et punkt, som er projiceret ind på flere planer. For at forstå genstandens form helt, må man vide, hvorledes den ser ud fra alle sider. Den skal tegnes forfra (lodret plan), set fra oven (vandret plan) og set fra siderne (sidebilleder, som også er lod­ rette planer). De lodrette planer kaldes også opstalter. Den ting, der skal afbildes, kan have en vilkårlig af­ stand fra papiret, men i praksis ser man bort fra dette forhold, og tænker sig at genstanden er »lagt« ned på planerne (papiret). Teoretisk står planerne vinkelret på hinanden, skæringslinien mellem billedplanerne kal­ des projektionsaksen, og man tænker sig planerne drejet om denne akse (skæringslinie), til de falder helt i samme plan. Fig. 722 viser et eksempel på, hvorledes en æske projiceres ned på lodret og vandret plan, samt ind i sidebilledet. Som hovedregel gælder, at alle linier, der står vin­ kelret på et plan, afbildes som et punkt i det pågæl­ dende plan. En linie, der er parallel med planet gengives som een linie. Fig. 723 viser førnævnte kasse, idet planerne er drejet om projektionsaksen til de falder i samme plan. Fig. 724. Hvis en linie ikke er parallel med nogen af planerne, må den drejes, til den er parallel med et plan, idet den ellers ved projicering vil vise sig i for­ kortning. Da en projektionstegning er en arbejdsteg­ ning, skal alle linier kunne ses i sand størrelse i et af planerne. I mange tilfælde kan man nøjes med at tegne genstanden i sidebilledet, men såfremt et vandret plan, et lodret plan og et sidebillede ikke er tilstrækkeligt til at give de nødvendige oplysninger om genstandens dimensioner, må man benytte et hjælpeplan. Fig. 724. Hjælpeplanet placeres således i forhold til genstanden, at den kant, der ikke kan afbildes på det lodrette eller det vandrette plan i sand størrelse, kan ses i hjælpeplanet i sand størrelse. Det vil altså sige, at hjælpeplanet må anbringes parallelt med den kant eller linie, som ønskes set i sand størrelse. Målestoksforhold. Fig. 725. Det er ikke alle genstande, der er så små, at man kan afbilde dem i hel størrelse på et stykke tegnepapir. Man sætter derfor målene ned i et givent

Fig. 719.

Fig. 720.

Fig. 721.

Fig. 722.

456