Snedkerbogen_2

fra et punkt; centrum. Afstanden fra centrum til peri­ ferien kaldes radius. En ret linie, der forbinder peri­ ferien på to punkter kaldes en korde. Hvis korden går gennem centrum, kaldes den en diameter, og er følge­ lig dobbelt så lang som radius. En ret linie, der rører periferien i et punkt kaldes en tangent. Tangenten vil altid stå vinkelret på radius til røringspunktet. Cirkelperiferien opdeles i 360 lige store dele, der kaldes grader °. Fig. 705. To cirkler med samme centrum kaldes koncentriske. Fig. 706. To cirkler, der ikke har samme centrum kaldes ekscentriske. Forholdet mellem længden af en cirkels omkreds og længden af diameteren betegnes ved det græske bogstav jr (udtales pi), og er noget nær eller 3,14. Omkredsen udregnes således: ^ 2 , x diameteren. Fladeindholdet af en cirkel: X radius2. 7 Fig. 707. Når to rette linier overalt har samme af­ stand er de parallelle. Fig. 708. Når to rette linier skærer hinanden kalder man det punkt, hvor de krydses, skæringspunktet. Herved opstår fire vinkler, der tilsammen danner 360°. Hvis vinklerne er lige store, står linierne vinkel­ ret på hinanden, og hver vinkel er da 90°. Fig. 709 er en vinkel på 90°, og er en ret vinkel. Fig. 710. En vinkel under 90° er en spids vinkel. Fig. 711. En vinkel over 90° er en stump vinkel. Fig. 712. To vinkler, der tilsammen danner 90° kaldes komplementvinkler. Fig. 713. To vinkler, der tilsammen danner 180° kaldes supplementvinkler. Hvor linierne i en vinkel mødes, kaldes punktet top­ punktet, og linierne, der begrænser vinklen, kaldes vinkelben. Hvis man forestiller sig at stå i toppunktet er vinkelbenet til højre, højre vinkelben, og det andet venstre vinkelben. Fig. 714. En vinkel, der har toppunkt i cirklens cen­ trum kaldes en centervinkel, og den er lige så mange grader som den cirkelbue den spænder over. Fig. 714. En vinkel med toppunkt i cirklens periferi er en periferivinkel, og er halvt så mange grader, som den bue den spænder over. I en tangentvinkel er benene tangenter til en cirkel. Når to figurer er fuldstændig ens i form og størrelse, er de kongruente, og to figurer, der kan dække hin­ anden ved at den ene drejes om en ret linie er symme­ triske. Linien de drejer om kaldes symmetriaksen. Konstruktioner. Fig. 715. Et givet liniestykke kan deles i to lige store dele ved at tage en radius i passeren, som er noget større end halvdelen af liniestykket. Med A som een-

Fig. 704.

Fig. 706.

Fig. 707.

Fig. 708.

Fig. 709.

Fig. 713.

454