Snedkerbogen_2

ved en opvarmning igennem en kortere tid, sker der en omlejring således, at alle nu arbejder samtidig. Efterhærdningen svarer ganske nøje til en kunstig lagring eller ældning af materialet. Virkningen er den, at brudstyrken hæves noget, samtidig med at elasti­ citetsgrænsen hæves endnu mere; dette sidste har især betydning for fjedrenes elasticitet og bæreevne. Me­ dens f. eks. en uhærdet fjeder falder 10-15 mm ved første sammentrykning, falder en tilsvarende efter- hærdet fjeder kun 1-2 mm. Også fjedrens levetid for­ længes betydelig. Efterhærdning er temmelig ny og har kun været anvendt her i landet 10-12 år. Op­ rindelig opvarmedes fjedrene i ovne med luftcirkula­ tion. Nu sætter man en kraftig el-strøm gennem hver enkelt fjeder og lader strømmen varme den op til den ønskede temperatur. Fladfjedre. Fladfjedre fremstilles normalt af en 2,5 mm galva­ niseret tråd, der helst skal være elektrogalvaniseret. Det er en af de billigste fjederformer, og den er nem at montere. En prima fladfjeder bør være efterhærdet, og der må anvendes en tråd med temmelig stor brud­ styrke. No-sag fjeder. Disse har, hvor mærkeligt det end lyder, været kendt fra 1912-14, men kræver en virkelig prima tråd­ kvalitet og før man kom ind på det legerede stål og lærte varmebehandling at kende, havde man ikke et materiale, der var godt nok til de ret store krav, der stilles til elasticitet og bæreevne. No-sag fjederen har, når den er udspændt i den karakteristiske bue, en ret kompliceret virkemåde, idet den først indtil vandret stilling virker som en trykfjeder og derefter som træk­ fjeder. Man ser derfor det særsyn, at buen bliver højere, hvis man overbelaster fjederen, f. eks. hvis man træder op på en enkelt fjeder, og den kommer altid igen. No-sag fjederen har løst et stort problem for møbelfabrikationen. No-sag i forbindelse med springindlæg er en god kombination. Et springindlæg i ringe tykkelse skal, for ikke at gå i bund, fremstilles af meget svær tråd. Hvis man som underlag for spring- indlæg anvender no-sag fjeder, kan man have gavn af et tyndt indlæg af normal trådtykkelse. Springindlæg. Det oprindelige springindlæg uden øje for fjedrene og med de lange, fra side til side gående fjederrækker, er en tysk opfindelse, der bliver fremstillet på licens i det meste af verden. Man går dog mere og mere bort fra det, da det ikke kan fremstilles tilstrækkeligt rationelt og ikke lader sig efterhærde som følge af

sin konstruktion. Man anvender i stedet et system, der består af enkelte små cylindriske fjedre, der alle er vævet ind i hinanden og som enkeltvis er lukket med øjer. Disse indlæg bliver både efterhærdet og paraf­ fineret for at gøre dem absolut støjfri. I en normal springmadras, der er forarbejdet efter dette system, er der ca. 800 fjedre. Lærred. Såvel grundlærred som faconlærred væves af jute, der er stængeltaver af juteplanten, der vokser i Indien; den behandles på samme måde som hamp. Jute inde­ holder meget træstof, hvilket bevirker, at det færdige produkt dels gulner og dels skørner ved lysets påvirk­ ning. Jute er et meget slidstærkt materiale og særdeles velegnet til brug indvendigt i møbler. Stoppematerialer. Blår er et affaldsprodukt, der fremkommer ved be­ handling af jute, hamp og hør. Vegetabiler kan fremstilles af en mængde forskel­ lige plantefibre, men som oftest bruges fiber af plante- blade. Herhjemme bruges især Crin d’Afrique, der fås af bladtaverne af een særlig i Algier og Tunis voksende plante og fremstilles ved deling, hegling og tørring af taverne. En særlig slags vegetabiler fremstilles af stænglerne fra en til annanas familien hørende vildtvoksende snylteplante fra det sydlige Nordamerika og Vest­ indien. Ved rødningen med efterfølgende rensning får disse taver megen lighed med hestehår, men brand­ prøven vil afsløre deres beskaffenhed. Alle disse for­ skellige fibre bringes til at krølle som hestehår ved, at de i våd tilstand snoes til tove og derefter tørres. Det krøl de derved får, beholder de så længe de hol­ des tørre, derfor skal vegetabiler opbevares på et fuldstændigt tørt sted. Kokos, der fortrinsvis anvendes til tæpper og måtter, men også i nogen udstrækning bruges som stoppe­ materiale, fremstilles af taver fra frugtkødet, som omgiver kokosnødden. Kokospalmen dyrkes fortrins­ vis i Indien og på Ceylon. Træuld skal blot nævnes; dets mest fremtrædende egenskaber, bortset fra at det er billigt, er, at det smuldrer. Krølhår fremstilles bedst af hestehalehår, dog findes de rene kvaliteter næppe mere i handelen, idet de ville blive alt for dyre. Et godt materiale til fremstillingen er iøvrigt også kohalehår, navnlig af oversøisk oprindelse. Dette ma­ teriale udgør en meget stor del af de gode kvaliteter. Hestemankehår regnes i almindelighed for ringere end kohalehår. En skarp klassifikation af krølhår efter oprindelse lader sig dog ikke foretage, idet dyrenes

448