Snedkerbogen_2

igennem et blybad på ca. 500° C. Herefter trækkes tråden, indtil den har den ønskede diameter og brud­ styrke. En del af den nu anvendte tråd, f. eks. til no-sag og efterhærdede møbelfjedre, er fremstillet af legeret stål med passende indhold af mangan og sili­ cium. Man opnår derved at få en tråd med større sejghed og større modtagelighed for efterhærdning. Trådens overfladebehandling har stor betydning for rustfastheden. Den gammelkendte forkobring, der sta­ dig anvendes til møbelfjedre, yder faktisk ingen rust­ beskyttelse. Det er ingen elektrolytisk forkobring, idet kobberlaget, der er meget tyndt, kun er påført ved at dyppe trådrullen i et kar med kobbervitriolopløsning under den sidste del af trækprocessen. Det må siges at være en reminicens fra gamle dage, når man stadig ønsker møbelfjedre i forkobret udførelse. En betyde­ lig bedre rustbeskyttelse yder bonderiseringen, der består af et overtræk af fosfat. Foruden rustbeskyt­ telsen gør bonderlaget det, at tråden kan trækkes med en glattere overflade, der især har betydning ved springindlæg. Den bonderiserede overflade er grålig indtil sort, og den danner et udmærket underlag for en eventuel lakering. Den galvaniserede tråd er den, der har den bedste rustbeskyttelse - dog forudsat at zink­ laget er jævnt og ikke revnet eller afskallet. Langt størsteparten af den galvaniserede tråd er udført efter varmegalvaniseringsmetoden, idet tråden før sidste træk føres igennem et bad med flydende zink, efter at den også er ført igennem et kraftigt syrebad for at rense overfladen. Både syren og den stærke varme fra zinkbadet kan have en uheldig virkning på trå­ dens holdbarhed, idet den ligesom bliver mere sprød. Der er derfor sandsynlighed for, at galvaniserede fjedre ikke har så lang levetid som f. eks. bonderi­ serede. Nogle ganske få trådværker er nu begyndt at fremstille elektrogalvaniseret tråd, hvorved de nævnte kalamiteter skulle være undgået, ligesom der er sik­ kerhed for, at zinklaget hæfter bedre til tråden. Efterhærdning af fjedre. Efterhærdning er egentlig et forkert ord, idet det ikke er nogen hærdningsproces, der foretages, men kun en opvarmning gennem længere eller kortere tid til temperaturer varierende fra 200° C. Der er altså slet ikke tale om en glødning og efterfølgende hurtig afkøling. Normalisering var en mere rigtig benæv­ nelse. Helt populært sagt sker der følgende: Ved den kraftige koldbearbejdning, dels ved træk­ ningen og dels ved formningen til fjedre, er ikke alle stålets partikler, eller molekyler om man vil, kommet til at virke i samme retning, nogle ligger hulter til bulter og virker ikke i den fælles retning, men modarbejder snarere hinanden. Ved en lagring gennem længere tid ved almindelig temperatur, eller

Fig. 690. Her vises påsætning af pladen, der danner en jævn og lækker overflade.

Fig. 691. En færdig model, der helt er bygget op i skum­ materiale på jernstel.

447