Snedkerbogen_2

af forskellig længde, der kan stilles ved hjælp af en skyder, som rager bag ud af klodsen. Herefter kan knivene spændes fast i den ønskede dybde med fløj­ møtrikker. Spændes der nu en kraftig retskede over fiberpladen, og værktøjet føres langs denne, vil kni­ vene dele pladen med et blankt, rent snit. På siden af klodsen er anbragt en dybdestiller og på denne igen et stilbart land, således at man kan skære false i varierende størrelse i kanten, hvor det ønskes i stedet for en stump fuge. Fig. 8 er en jernhøvl med skråt- stillet jern uden klap, specielt fremstillet til at fase kanterne på halvhårde og hårde fiberplader. I mod­ sætning til andre høvle, vi kender, trækker man denne til sig under arbejdet. Fig. 9 ligner en mellemting af en gammel frisehøvl og en kort ruhbank. Også den er beregnet til at fase og fuge kanterne på fiberplader, og særlig hvor der er tale om, at pladerne skal limes, er høvlen praktisk. Fortangforlænger. De i dag så forgudede spånplader er tunge at bakse med, når de i form af skabsdøre og spisebordsplader skal kantfinéres, og en nys pårevet finér i bare 2 mm overbredde gør ikke emnet lettere at håndtere. Runde hjørner på bordpladerne plejer at betyde, at den samme finérstrimmel fortsætter fra pladens langside og midt hen på bordenden; her øges den, og så går turen om det næste hjørne og den anden langside. Ved opspænding i høvlebænk må der gås forsigtigt frem med omflytningen, og mange foretrækker at stille arbejdet til side ind imellem, så det kan tørre lidt og bedre holde til at renses af og tumles med igen. Fig. 1, 2, 3. I det på fig. 1827 viste hjælpeværktøj kan en dør eller en plade sættes i spænd og efter be­ hag drejes rundt eller blokeres, så den kan bearbejdes langs hele omkredsen uden mellemliggende ned­ tagning. Fig. 4. Bøjlen er samlet af svært fladjern, 2 stykker å 1 meter med et mellemliggende på 15 cm; de to svejsninger udgør hver for sig et svagt sted og må udføres med henblik på værktøjets anvendelse. I givet fald kan der lægges lasker - revler - vil snedkere nok kalde dem - tværs over samlingerne lige ved bunden af u?et. På bagkæben svejses en akselstump i 35 mm tyk­ kelse, drejet ned til 24 mm som vist; forstykket for­ synes med en rørmuffe, der tjener som møtrik for gevindspindlen. Denne har forholdsvis stor diameter og lille stigning, hvilket forhindrer den i at spænde sig løs under arbejdet. De i forklaringen nævnte slid- ringe kan erstattes med en egen art kuglelejer, i fag­ sproget kaldet tryklejer, der omtrent gør det af med den sidste rest af den ikke ønskede friktion.

sådant sæt, var det en sand fryd at klø løs på såvel buet som krumt arbejde. De franske file og raspe har man desværre aldrig kunnet få herhjemme hos isenkræmmerne. Ud over de dårlige file og raspe kan vi få svenske varer i de gamle kendte former af prima kvalitet og fineste forarbejdning, men herudover fremstiller sven­ skerne også en fil af en hel ny form og virkemåde, denne har dog sin oprindelse i Amerika. Filen, der er fremstillet af fineste stål og hærdet meget hårdt, er ikke hugget som andre file, men de meget skarpe skær er fræset ud i buer på tværs af det massive mate­ riale og er så store som tænderne i en almindelig håndsav, altså ca. 9 tænder pr. tomme, og står godt »for stød« (se fig. 1). Undertiden er der skråt over disse skær hugget en rille, en såkaldt spånbryder (se fig. 2). Man skulle ikke tro det muligt, at disse grove file egnede sig til at bearbejde træ, men har man først prøvet at arbejde med dem, mærkes det straks, at man her ikke har med et raspende og rivende, men med et skærende og høvlende værktøj at gøre, der ikke efterlader en ru, men en glat og ofte blank flade. Hertil kommer så andre finesser: Filene leveres f. eks. ganske tynde og med skruehuller i begge ender, således at de kan fastskrues på en glat holder med træhæfte. Holderne tjener som underlag for såvel flade som runde file (se fig. 3). Man kan også fremstille holdere af træ, der sam­ tidig kan gives en svag bue (se fig. 4), i så fald kan der dog kun påmonteres flade file, eller en endnu kraftigere buet holder af træ som fig. 5, hertil leveres filene dog buede. Endelig kan de flade file også påmonteres en uni­ versalholder som fig. 6, der ved hjælp af en art bar­ dunstrammer kan gøre filen både hul, lige eller rund. Holderen har kraftige håndgreb både for og bag, så filen under brugen kan føres sikkert og med stor kraft. Herudover er der yderligere det tiltalende ved disse file, at man ikke behøver at kaste dem bort, når de er blevet sløve, man kan sende dem over til fabrik­ ken, hvor de da slibes op og bliver som ny igen. Endelig skal her vises et par helt nye stykker værk­ tøj. De fremstilles af kendte svenske firmaer og er beregnet til bearbejdelse af træfiberplader o. 1. Hvem har ikke prøvet at skære med en sav i en blød træ­ fiberplade, insulite, masonite og andre og ærgret sig over den lådne snitflade. Vi har også alle prøvet at høvle en sådan kant og erfaret, hvor svært det er f. eks. at fuge kanterne på bløde eller halvhårde fiber­ plader. Her har svenskerne altså hittet på nyt værk­ tøj og dermed afhjulpet et føleligt savn. Fig. 7 er et skæreapparat til bløde fiberplader, kork, pap o. 1. Midt i en høvleformig træklods er anbragt tre knive

842