Snedkerbogen_2

der disse til højre og venstre, strækkes klingen nede ved tandroden og bliver igen vindskæv. Når en sådan mishandlet savklinge herefter spændes stramt i sav­ stillingen, har den fået en »slatten« forkant og lader sig derfor ikke føre mere, men løber tilfældigt i træet. Men desværre er skaden ikke slut hermed! Savklin­ gen har nemlig nede ved tandroden fået småbuler, skiftevis til højre og venstre, der herefter slæber på i snittet, og gør føringen af saven tung. Man er derfor tilbøjelig til at lægge saven særlig stærk ud, hvorved alle de nævnte forhold forværres. Vi har for nylig byttet os en splinterny savklinge til, der kun har været udlagt en eneste gang, den er dog herved blevet så vindskæv, at den ene ende dan­ ner en vinkel på ca. 45° til den anden. Nu hænger den i samlingen, - virkelig en snedker værdig - vi har dog lovet ikke at forsyne den med navn og adresse. Da vi nu har fået luft for det, der trykkede os, skal det være os en sand fornøjelse at fortælle lidt om, hvordan en snedker behandler sine håndsave, når han har virkelig respekt og interesse for sit værktøj Når man køber en ny savklinge lægges den først plan på disken for at se, om den eventuel skulle være vindskæv. Dernæst bukkes begge ender sammen på den, først til den ene, dernæst til den anden side, og klingen skal da i begge tilfælde danne et regelmæssigt cirkelslag, der viser, at hærdningen er ensartet hele klingen igennem. På en ny klinge kan udlægningen straks foretages, og denne gøres da færdig med det samme ved en let overfiling, for at skærene på tænderne igen kan blive vandrette og skarpe. En gammel klinge må derimod først rettes på tandspidserne, helst med en flad sletfil, der gør arbejdet mere akkurat. Herefter files saven igennem og uligestore og uligelange tænder rettes samtidig, og først nu foretages udlægningen, hvor­ efter denne ligesom den nye klinge gøres færdig ved en let overfiling. Ved den egentlige udlægning må kun den øverste trediedel af tanden lægges ud, og dette arbejde gøres så afgjort lettest og bedst med en stilbar læggetang - hvoraf der findes flere gode, hensigtsmæssige og bil­ lige eksemplarer i handelen. - Tænderne lægges altid mindst mulig ud, fordi en grov udlægning giver en tung savføring og gør styringen vanskelig. De sav­ klinger, der er tyndslebne i ryggen, kan nøjes med en svagere udlægning. Filingen sker bedst i en klo, der er lige så lang som selve savklingen, herved bliver filingen mere ensartet, og man undgår de kedelige ujævnheder i tandhøjden, der så let fremkommer ved gentagen fi- ling af første og sidste tand for hver spænd i en smal fileklo. Filekloen skal i overkanten spænde fast og

kompakt om klingen, så denne ikke »spiller« under filingen. Savfilen, der ikke må være for grov, skal ikke alene føres vinkelret, men også vandret over klingen, fordi den mindste afvigelse herfra vil have til følge, at klingen løber. Der må aldrig trykkes på savfilen, og denne løftes under tilbageføringen, da skæret ellers altfor hurtig går af filen. Filingen foretages altid mod støddet, det vil sige først foran, dernæst ovenpå tanden, fordi den grat, der herved danner sig på tandspidsen, vil sidde som et ganske lille forskær og give saven et langt bedre bid. Files der i modsat retning, står graten lige i vejret, og vil ved første savsnit lægge sig som en lille dupsko over tandspidsen. Tages disse få og selvfølgelige ting i betragtning, vil man straks erkende det på savens stabile og lette gang, ja selv lyden er en anden, velklingende og skæ­ rende, i modsætning til den »døde« sav, der udlagt med en skruetrækker, kun kan tvære sig igennem træet. Parallelsav til noter. Stilbar efter samme system som nothøvlen. Skærer noter fra 1,5 mm til 40 mm. Kan bruges som almin­ delig gratsav ved at skrue den stilbare klinge og spind­ lerne af. Klingerne er fastgjorte med skruer og er let aftagelige, når filing er nødvendig. Fig. 1780.

Fig. 1780.

Kludderfiling. Filing af saven sker jo ofte således, at den får lidt og bliver lovet mere næste gang. Var det ikke et for­ søg værd at prøve denne måde at file den på, blandt kolleger kalder man det kludderfiling. Fig. 1781. Den har mange fordele; saven skærer let og ube­ sværet såvel på tværs som på langs, behøver ikke så stor udlægning og ødelægger ikke så hurtigt skære­ kassen. Som man ser på fig. 1, filer man vinkelret over, men som vist på fig. 2 lidt skråt opad. Fig. 3 viser, hvordan tænderne ser ud, set fra enden af klin­ gen, og fig. 4 viser klingen set fra tandkanten. Samme filing kan anvendes på alle save, svejfsave, gratsave, rygsave o.s.v. og giver et pænt glat snit. Tegningen er jo stærkt overdimensioneret for at vise tændernes

821

52