Snedkerbogen_2

M Ø B E L P O L S T R I N G

Om møbelpolsterfaget er der her forsøgt en kort introduktion. En opsummering af den viden der dan­ ner grundlaget for vor opfattelse af 1. klasses polster­ arbejde i dag, dog ganske klar over, at der er mange måder at forarbejde polstrede møbler på og at de for­ skellige værksteder kan have varierende måder at nå et godt resultat. Kan forskellen være stor fra værksted til værksted er den givet større de forskellige lande imellem. Ældst i Europa er vort fag vel nok i Frankrig og Italien, der­ fra er det vandret til os via Tyskland. Den måde polstrede møbler fremstilles på i England er i sit væsen meget forskellig fra den såkaldte tyske måde, som vi i Skandinavien har lært af de valsende naver fra før den 1. verdenskrig. En meget summarisk vurdering af de to polstermåder kan gøres således: Tysk polstring - og således også den skandinaviske - er meget pertentlig. Den håndværksmæssige for­ arbejdning er meget grundig og i sin yderste kon­ sekvens tung og omstændig, medens materialerne, selv på absolut 1. klasses værksteder, er ringe set med engelske øjne. I engelsk polstring er materialernes kvalitet så afgjort det væsentlige og af en grad som en dansk polstrer har svært ved at forestille sig, hvis han ikke har haft direkte føling med det. En kort gennemgang af arbejdsprocessen på et engelsk polstrerværksted i dag, belyser klarest, hvad jeg mener: Man gjorder f. eks. så tæt som overhovedet muligt på begge leder med en gjord så fast, at det er næsten umuligt at stikke igennem den, fjedrenes bæreevne er fremragende. Som grundlærred anvendes en kvali­ tet, der tåler sammenligning med den lærred vi kalder »Tarpavling«, dobbelttrådet på den ene led. Blår kendes ikke. Som materiale i faconen anvender man en blanding af fiber og krølhår. Som faconlærred anvendes det meget fine ostelærred. I pekering, kun en krølhår der i dag er umulig at opdrive i Danmark. Vat, en tyk kridhvid lækker vare og stoutet må karak­ teriseres som en god lagenlærred. Der skal ikke megen indlevelsesevne til forståelsen af, at et styk­

ke møbel forarbejdet med sådanne materialer ville være praktisk umulig at ødelægge, selv om polstreren skulle tage det lidt overlegen og let i forarbejdningen, hvad han vitterligt gør. Det må vel lige nævnes, at polstrede møbler i England først og sidst forlanges bløde, rynker bliver betragtet som skønhedsfejl - man hænger sig ikke i bagateller. Til belysning af vor måde at forarbejde polstrede møbler på er her som prototype valgt at gennemgå en stor overpolstret lænestol med fjedre i sæde, arme og ryg, som det forlanges af et svendestykke. På denne måde vil man automatisk komme til at berøre alle sider af den traditionelle polstring. Derefter gen­ nemgås en stol udelukkende forarbejdet i skum (nylon eller gummi), og sidst en kort gennemgang af de almindelige polstrermaterialer. Der er ikke i det føl­ gende forsøgt nogen form for populær oplysning om vort fag for ikke-fagfolk. Sædet: Gjorde. Til sædet anvendes 7-8 cm bred, svær, endelig godt tørret, gjord. Der gjordes, så der er et kryds under hver fjeder. På svendestykker må der som be-

Fig. 677. Gjordebund visende sømslåning og påsyning af fjedre.

441