Snedkerbogen_2
lerne sidder fast i - bør jævnligt smøres, hvorved blok tvingens levetid forlænges. Hvis der bruges alminde lig læderlim til finéringen, lægges der på begge sider af arbejdsstykket en zinktulade til opvarmning af limen eller en tulade med indbygget varmelegeme til
el-opvarmning. Koldlimspresse.
Til påspænding af krydsfinér eller fiberplader på rammer til døre, sider o. s. v„ bruges blokpresser eller spindelpresser. Fig. 1683 viser en blokpresse af let konstruktion og fig. 1684 viser en noget sværere spin delpresse, disse fås i flere forskellige udførelser, f. eks. hvor spindelen drejes op og ned med hånden eller ved hjælp af en hydraulisk pumpe, der igen enten be tjenes ved at pumpe med hånden eller virker automa tisk ved el-kraft, blot ved tryk på en knap. Disse presser kan godt bruges til varmfinéring, men det er så nødvendigt at anvende varme zinktulader eller el- tulader som i bloktvingen. De spænder med et tryk på ca. 15-18 tons pr. spindel. De moderne presser med indbyggede varmelegemer og med det meget store pressetryk - ca. 10 kg pr. cm2 - er hydraulisk og el-drevne, disse presser omtales andet sted i bogen, hvor ligeledes kantpressen, lim påføringsmaskine, samt apparater til højfrekvenslim ning er omtalt. Hammer. Snedkerne har brug for forskellige størrelser på hamre, det mest almindelige er en på 300 g og en på 880 g. Fig. 1686 og 1687 viser de 2 almindeligste for mer på snedkerhamre. Med de to størrelser 300 g og 800 g på hamre kan man klare næsten alt, både værksteds- og opstillingsarbejde, dog er det nødven digt bl. a. til samling af fyldingsdøre at have en muk kert, som vist i fig. 1688. Den bør veje ca. 1250 til 1500 g. Hovedet på en snedkerhammer er formet spidst i den ene ende, denne ende kaldes »pen« og den tykke ende kaldes for »banen«. En mukkert har »bane« i begge ender. Pennen bruges til bl. a. at hæfte søm, bukke hængsler o. s. v. Kniplen bruges til slagkraft på stemmejern og lock- beitler ved stemme- og huggearbejde. Kniplen fås i flere forskellige størrelser og i forskellige træsorter, bl. a. rødbøg, hvidbøg og pockenholt. Til skafter bru ges som regel asketræ. Knibtang. De almindeligste former for knibtænger er vist i fig. 1690 og 1691, og for det mest forekommende arbejde bedste størrelse er 8".
Fig. 1679. Limhjul.
Fig. 1680. Arbejdssøjle. Fastholder ar bejdsstykket i enhver stilling. (CFP). i
785
Made with FlippingBook