Snedkerbogen_2

Borene udmærker sig ved let og jævn gang. Bruges bl. a. hvor snegleborets spids går for dybt, som f. eks. til indboring af dyvler i siderne, hvor spidsen ikke må gå igennem. Da boret kun har en lille spids i centrum, som ikke går nedenfor forskæreringen, er det nød­ vendigt at bruge model for at styre boret, eller evt. at bore for med et sneglebor. Oprømmerboret (forsænker) bruges til at oprømme skruehuller, så skruens hoved kan gå ned i træet, evt. glat med træet eller under træets forflade. Det bruges også til at tage kanten af dyvlhuller med o. s. v. Kan fås i flere forskellige udførelser, bl. a. så det kan bruges alene eller i forbindelse med boret, der borer huller, således at begge dele laves samtidig. Metalspiralbor anvendes nu mere og mere til boring i træ. Det er dog nødvendigt at disse slibes med større spidsvinkel og slibningsvinkel, end der anvendes ved boring i jern og metaller. Bor med diamantskær. Disse spiralbor findes også med hårdmetal »diamantskær«, til boring af huller i mursten, fliser el. lign. De er meget hurtigskærende og fås fra 3 mm til 24 mm tykkelse, og bruges de i forbindelse med bøs­ ninger - der absolut skal passe til borets tykkelse, ligesom skruerne som sættes i bøsningen skal have samme nummer - opnås et godt og hurtigt resultat. Rawlplugbor. Huller i mursten og beton kan også hugges med et »Rawlplugbor«, som vist i fig. 1618. Boret fås i forskellige tykkeiser og består af en rund klinge - af meget hårdt materiale. - Klingen er ud­ fræset med 3 hulkehler ca. 2/3 op. Hulkehlen er til for at give plads for det borthuggede materiale. Spidsen er slebet med 3 faser, en ud for hver hulkehl. Disse faser må ikke være for lange, da spidsen derved ikke kan holde. Boret indsættes i en holder (jernhæfte) og drejes rundt med hånden samtidig med, at der slås på enden af hæftet med små raske slag; der må ikke bruges for stor en hammer. Tapfræser. Den lille tapfræser, der er vist i fig. 1619, består af en rund klinge med et firkantet hæfte i den ene ende til at sætte i et borsving. Den anden ende har et kegle­ formet hoved, der er opslidset i et skær. Den anvendes til affasning af runde tappe eller dyvler.

De moderne borsving har en patron, som indven­ dig er forsynet med kæber til at fastholde boret og er desuden forsynet med en »skralde-anordning«, som giver frigang i den ene eller anden retning eller fuld­ stændig låsning, således at det kan virke som et al­ mindeligt borsving uden skralde. Borsving fås med flere forskellige udladninger i svinget, jo større ud­ ladning et borsving har, desto mindre kraft skal der anvendes ved boringen. Til vanskelige boringer inde i hjørner o. s. v. kan anvendes et hjørnebor sving, som vist i fig. 1622. Borsving. Håndboremaskine. Til de små bor, og særligt til metalspiralborene, anvendes med stor fordel håndboremaskinen, som med sin store udveksling giver de for de små bor nødvendige høje omdrejningstal. De fås også som brystboremaskine, d. v. s. at boremaskinen er forsynet med en tværliggende plade til at stemme brystet imod i stedet for almindeligt håndtag. File og raspe. File og raspe anvendes sjældent ved træbearbejd­ ning og i reglen kun, når formen på arbejdsstykket umuliggør anvendelse af andet værktøj. Filenes skærende ægge består af ophuggede grater. Hugningen kan udføres på flere måder, og filene kan eksempelvis være enkelthugget, dobbelthugget eller krydshugget. Ved de dobbelthuggede er den underste grat overhugget med en ny grat, som danner en be­ stemt vinkel med den underste grat. Graternes udformning gør, at filene kun skærer i en retning. Der findes forskellige grovheder på hug- ningerne, f. eks. grov, mellemgrov, mellemfin og fin. Til rengøring af file og raspe anvendes en stålbørste, eller man kan dyppe dem ned i varmt vand, hvorved de fastsiddende træfibre svulmer op og presses ud. Af de forskellige filtyper kan nævnes ansatsfilen med rektangulær tværsnit, halvrundfilen, kabinetfilen, der er fladrund på den ene side og flad på den anden, firkantfilen, der bl. a. bruges til opfiling af faldrørs- huller i dørlåse, rundfilen (rottehalen), knivfilen, der har konisk tværsnit o. s. v. Hos raspen består æggene ikke af grater gående over hele fladen, men af relativt sparsomt placerede, høje og skarpe grater. Snedkeren bruger væsentlig den rasp, der kaldes »kabinetrasp«. Raspen udmærker sig særlig, der hvor der er meget træ, der skal fjernes og afløses i arbejdsprocessen af kabinetfilen og den igen af sandpapiret.

Dybdestiller. Under bor hører også dybdestilleren. Den findes i flere forskellige udførelser både med og uden op­ rømmer, se fig. 1620.

774