Snedkerbogen_2

med, men til opridsning af nøjagtigt arbejde, bl. a. opmærkning af sinker o. s. v. Ridsboret består af en rund, slank klinge, der i den ene ende går helt ud til spids, og jo slankere spidsen er, des bedre opmærk­ ning, i den anden ende er anbragt et hæfte. Skebor, eller stolebor, er et af vore ældste bor- typer. Den største ulempe ved dette bor er vanskelig­ heden ved at få hullets centrum på det ønskede sted på grund af den skeformede spids. Det anvendes for­ trinsvis til boring i endetræ. Norsk bor, (sømbor) bruges til at bore for med for skruer og søm. Klingen har en spiral, der slutter med en lille kniv i den koniske ende af boret. Den anden ende af boret har en firkantet kolbe til indsætning i borsving. Centrumboret har i centrum en trekantet spids til at styre med, og er forsynet med to skær (knive), hvoraf det ene knivformede, såkaldte forskærer, skæ­ rer fibrene af, medens det andet skråtstillede skærer sig ned i spiral og løfter spånerne op. Boret kan godt »løbe« - forskubbe sig - hvorfor det ikke anvendes til visse arbejder. Da boret ikke udøver noget tryk mod hullets sider, kan det med fordel anvendes til endetræ. Centrumbor findes også med stilbart skær. Der fin­ des to størrelser, det ene kan bore huller fra V 2 " til IV 2 " og det andet kan bore huller fra Vs" til 3". Begge størrelser har 2 »løse« knive med gradindstil­ ling, som gør boret let at indstille til den ønskede diameter. Det stilbare centrumbor har i modsætning til det almindelige centrumbor en spids med skrue­ gevind. Snegleboret er det mest almindeligt benyttede bor. Snegleborets spids er indrettet med skruegevind, så­ ledes at boret trækker ned i træet, i modsætning til centrumboret. Selve sneglen har to meget vigtige funk­ tioner, nemlig sneglens yderradius, der er lige så stor som forskærerens og bevirker derved at boret styres i hullet, samtidig med sneglens store dybdeindskæring, der giver plads for bortføring af spånerne. Borets skruespids laves med forskellige gevindstigninger. Det er skruespidsen, der bestemmer spåntykkelsen, groft gevind giver tykke spåner og hurtig indboring, men i hårdt træ har man brug for langsom indboring og laver derfor bor med fint gevind, som giver tynde spåner. Fig. 1608 viser et sæt sneglebor, som i al al­ mindelighed vil dække en snedkers behov. Der findes dog sneglebor til flere forskellige sær­ lige formål, såsom: hyldebærerbor, som vist i fig- 1605, bøsningsbor med stop, se fig. 1606, og baluster- bor med særligt langt skruegevind, som vist i fig- 1607, o. s. v. Til filing af sneglebor findes en speciel fil, som det stærkt tilrådes at bruge, da skærene og skruegevindene

Fig. 1615. Forsænker. Kombineret. Kolbens mål 13X 50 mm. 16X3 - 16X 4 - 16X 5 mm. (CFP).

Fig. 1616 . Spiralbor. Med cyl. kolbe. 1 - IV2 - 2 - 2V2 - 3 - 31/2 - 4 - 4V2 - 5 - 5 V i - 6 - 6V2 - 7 - 7V2 - 8 - 8V2 - 9 - 9 V2 - 10 - IOV2 - 11 - IIV2 - 12 - 12V2 - 13 - 131/2 - 14 - 141/2 - 15 mm. (CFP).

Fig. 1617. Murbor med diamantskær. Til fliser, mursten og lignende. Til borsving og håndboremaskiner. Tykkelse 3 - 31/2 _ 4 - 41/2 - 5 - 51/2 - 6 - 6 V 2 - 7 - 71/2 - 8 - 9 - 1 0 —1 1 - 13 - 16 - 19 - 21 og 24 mm. (CFP).

Fig. 1618. Rawlplug holdere. Til omskiftelig bor nr. 6 - 8 - 10 - 12 - 16 - 18. Omskiftelige bor, trekantede nr. 6 - 8 - 10 - 12 - 16 - 18. Almindelige bor nr. 14 - 20. Bøsninger. V 4 X 6 - 8 . 1 X 6 - 8 - 1 0 - 1 2 - 1 4 - 1 6 - 18 - 20. IV 2 X 8 - 10 - 12 - 14 - 16 - 18 - 20 - 22. 2 X 10 - 12 - 14 - 16 - 18 - 22. (CFP).

Fig. 1619. Tapfræser. Til borsving. (CFP).

Fig. 1620. Dybdestiller. For »Irwin« bor. Passende for bor fra 2 til 15 mm og fra 7 til 25 mm. (CFP).

772