Snedkerbogen_2

R Ø R F L E T N I N G

fremstille et ensartet produkt, som ikke unødigt be­ sværliggør flettearbejdet, derved f. eks., at fletterøret brister under selve arbejdet, og således forsinker og fordyrer færdiggørelsen deraf. Fletterøret forefindes normalt i længder på op til 5 meter og i varierende bredder, der for nemheds skyld betegnes med nr., men det findes også i forskellige kvaliteter, der gennem årene har været betegnet - begyndende med den bedste kvalitet - »blauband« - »rotband« - »rosaband« o. s. v., refererende sig til farven på de bånd, hvormed de enkelte bundter (vægt­ enheder) er forsynet. Her skal ikke insinueres, at disse betegnelser efter krigen er devalueret noget i forhold til forsyningsvanskelighederne, men det bør dog ikke være unævnt, at det altid af hensyn til foran omtalte arbejdsforsinkelse og fordyrelse kan betale sig ude­ lukkende at anvende den bedste kvalitet fletterør til arbejdet. De handelsmæssige betegnelser for rørbredderne er følgende:

Den umådelige - man kan vel driste sig til også at sige umåde ho ldn e - fornyelse efter verdenskrigen 1939-45 af snart sagt alle former for bohave, har bl. m. a. medført, at den tidligere brugte rørfletnings­ teknik i forbindelse med snedkerhåndværket er om­ trent opgivet til fordel for en anden. Det vil desuagtet nok være rigtigt at sige lidt om den tidligere brugte teknik først; hvorfra har man den og hvorledes blev og bliver den anvendt? for der­ efter at omtale den rørfletningsteknik, som har fundet anvendelse efter verdenskrigen. Allerede før det 17. århundrede kendte man i Kina og Indien til en rørfletningsteknik i almindeligt kurve- magerarbejde, også i kurvemøbler, flettet af det in­ denlandske og et fra Ostindien importeret råmateriale, fornemmeligst spanskrør (Calamus rotang). Af dette materiale skrælledes det ydre, stærkt kiselholdige, faste lag og det afkantedes i forskellige bredder, dels til sammenbinding af råvaren i de bærende konstruk­ tioner i kurvemøbler, dels til fletning af åbne, men elastiske, lette og dog stærke støtteflader, nemlig sæ­ de- og rygflader, som forblev kølige selv i den tro­ piske varme. Ved at forme fletningen i et mønster, der ikke for­ skubbede sig i tegningen under brug, fordi strengene gensidigt støttede hinanden, opnåedes tillige en deko­ rativ virkning, hvilket sidste nok har været det vig­ tigste for europæiske træmøbler, da kendskabet til teknikken bredte sig til Europa og kom i brug her, endnu før krydsfinérens tidsalder. Benyttelsen af flettede flader til stive træmøbler er en sammenblanding af to teknikker, som dog har aner langt tilbage i Indien og Ægypten, og som tillader ud­ nyttelsen af fletningens lethed og elasticitet. Råmaterialet er som nævnt det skrællede og derefter afhøvlede yderste faste lag af spanskrørspalmen Ca­ lamus rotang, og bearbejdelsen af materialet foregår gennem en meget lang årrække væsentligst på tyske fabrikker, der har gjort sig bearbejdelsen og salget af spanskrørsprodukter fra Østen til speciale. Bearbej­ delsen af råvaren til jletterør, hvorom her skrives, kræver megen omhu. Det gælder om ved sortering at

Nr. 1(bredde ca. 1,50 mm) Nr. 2(bredde ca. 2,00 mm) Nr. 3(bredde ca. 2,50 mm) Nr. 4(bredde ca. 2,75 mm) Nr. 5(bredde ca. 3,25 mm)

De almindeligst anvendte rør br edd er er nr. 2, 3 og 4, medens nr. 1 og nr. 5 kun sjældnere anvendes, det

Fig. 671. Den almindelige 8-kants fletning. Hulafstanden bestemmes matematisk af den rørbredde, der anvendes.

436