Snedkerbogen_2

Snit a-a

Snit a-a

Ved mindre hjul kan man kærne hele den indven­ dige del af hjulet ud, således at kun hjulets udvendige diameter skrabes op. Kærnekassen skal da være så stor, at den dækker lige så stor en del af hjulkransens indvendige diameter, som svarer til antallet af arme, fig. 1492 B. Armen deles som vist ved a, og det buede stykke skrues fast, så dette og siderne med arm og nav kan trækkes hver sin vej. Kærnekassen kan også udføres som vist på fig. 1492 C med en halv arm fast­ gjort på hver side. Kærnen bliver da nemmere at sværte, men der bliver til gengæld en finne på armen. Fig. 1493 viser opskrabning af en rund kappe med rørstuds. Først skrabes kappens udvendige form op med skrabebræt A. I dette er sømmet en stift for mid­ terlinien af studsen. Stiften trækker en linie i den op- skrabede krop. Skrabebrættet fjernes, og kassepart nr. 1 sættes på, og den ene halvdel af studsen trykkes ned i parten efter midterlinien i kroppen. Derefter lægges den anden halvdel af studsen på, og kassepar­ terne 2 og 3 stampes op og forsynes med indløb og udløb. Parterne fjernes, og skrabebræt B sættes på spindelarmen og kappens indvendige form skrabes op. Formen er nu færdig til at pudses, sværtes og sam­ les. 1 viser underparten, 2 mellemparten, 3 overpar­ ten, 4 krop og underlag, 5 studs, 6 afgang for luft, 7 indløb og 8 udløb og afgang for luft. Fig. 1494 og 1495 viser en vipperamme til en cy­ linderforing. Vippen er fastgjort til rammen med jernbeslag, skitse A og B. Vippen beslås med bånd­ jern langs kanten, så den ikke slides. Ved udførelse af mindre rammer, som kun skal bruges enkelte gange, kan man i stedet for jernbeslag anvende tappe af hårdt træ. Vippe og ramme forsynes med træstykker, hvori tappe og huller bores, skitse C og D. De hvide pile vi­ ser jernbeslag med huller for formkassens styretappe. Den punkterede linie viser selve kærnen. A viser ind­ løbsring, hvorfra formeren selv skærer indløbene til

godset. B viser dødhoved. Det vil bemærkes, at anvise­ ren med indløbsringen er gjort større i diameter end selve kærnen; det gøres for at hindre jernet i at løbe fra indløbsringen ned langs kærnen og ødelægge denne; nu vil jernet ramme midt i formens hulrum. Dødhoved, d.v.s. en forlængelse af godsets øverste tværsnit, an­ vendes, hvor man ønsker at få særlig tæt gods. Død­ hovedets størrelse bestemmes i samråd med støberiet. Ved formningen anvendes vipperammen ved, at man skiftevis anbringer den på 2 kasseparter, som hører sammen, og ved at dreje vippen rundt i kasseparten opskrabes formen. Formning på bræt bør tilstræbes, hvor værksteds­ grejerne i støberiet tillader det, idet formertiden ned­ sættes betydeligt, og modellen kan holde betydeligt længere; ved udførelse af modeller, som skal formes på bræt, bør løse dele så vidt muligt undgås. Selv store modeller kan formes på bræt. Brættet udføres af flere lag træ, som skrues sammen, fig. 1496. Brættet forsynes med jernbeslag for styre- og boltehuller, og hvor formkassens kant træder på brættet, nedstem­ mes jemskinner for at hindre, at brættet slides. Er modellen, som skal sættes på brættet, symmetrisk i længde eller tværsnit, kan man nøjes med en halv model, hvis den ikke er symmetrisk, eller hvis den er delt, må man have 2 modelbrædder. Brædderne for­ synes med indløb og støbetap efter støberiets anvis­ ning. Brædder, hvor kun den ene side af brættet be­ nyttes, kaldes enkeltsidede modelbrædder. Mindre modeller, som egner sig til brætformning, kan anbrin-

727

46 *