Snedkerbogen_2
bladene. Hvert stigbræt forsynes også med en midter linie, som formeren kan indstille dem efter. Fig. 1473 viser en skrue under arbejde i støberiet. Skruen er højreskåret, har variabel stigning, og dens udvendige diameter er 5,9 m; stigningen ved bladenes spids er 4,8 m. Arbejdsgangen i støberiet er i korte træk følgende: Først nedgraves og fastgøres spindelen, skrabe brættet fastgøres på spindelens arm, og der graves et hul, som er tilstrækkeligt stort til at give plads for stigbrædderne, som sættes på plads efter den opmær- kede rids på skrabebrættet og efter midterlinien på stigbrættet, således at man får den rigtige afstand mel lem stigbrædderne. Herefter murer formeren et under lag for hvert blad; der fyldes sand på underlaget, og bladets trykside dannes ved at føre skrabebrættet frem og tilbage, medens det stadig hviler på stigbrættets kant. Når tryksiden er færdig, ser den ud som på fig. 1473. De med hvidt optrukne cirkelbuer er de riller, som stifterne i skrabebrættets kant har trukket i san det. Navet sættes på plads, og bladets midterlinie, som også vises trukket op med hvidt, opmærkes. Fig. 1474. Fiskene anbringes nu på den opskrabede flade efter midterlinien og de optrukne cirkelbuer, og mellemrummene mellem fiskene udfyldes med sand, som skrabes af og formes efter fiskenes kant. Bla dets kontur dannes ved at følge fiskenes ender. Når bladets bagside således er gjort færdig, lægges over parten på og stødes op. Når overparten er færdig, fjernes den. Fiskene og sandet mellem dem fjernes, og formen er klar til at sværtes og samles.
Fig. 1474.
Tandhjul. Ved tandhjul skelner man mellem to arter af tæn der, nemlig tænder med cyk loideform eller tænder med evolven teform , d.v.s. at tændernes form er en del af henholdsvis en cykloidekurve eller en evolven tekurve. Konstruktionen af disse kurver skal ikke nærmere angives her, da man i alle tilfælde kan be nytte sig af tilnærmelige kurver, som let kan bestem mes efter tallene i tabel 3 og 4. Ved udførelsen af cylindriske tandhjul med støbte tænder efter et udslidt eller itugået tandhjul bør føl gende bemærkes: Tandantallet tælles, og fortandings- arten bestemmes, d.v.s. om tænderne er udført med cykloide- eller evolventefortanding. Man måler der efter tandhjulets udvendige diameter på toppen af tænderne (hovedcirkel) og diameteren i bund (fod cirkel), hvorved tandhøjden bliver bestemt. Derefter bestemmes delecirklens diameter, som sker ved at dele tandhøjden i syv lige store dele, og delecirklens dia meter bliver det punkt, der ligger 4/7 over fodcirklen. Den del af tanden, der ligger udenfor D = 3/i kaldes tandhovedet, og den del af tanden, der ligger under D, kaldes tandfoden. Man skal derefter bestemme de lingen. Ved deling eller stilen forstås afstanden mel lem to tænder, målt på delecirklen. Delingen findes ved at gange delecirklens diameter med 3,14 og derpå dividere med tandantallet. Eksempel: Delecirklens diameter = 400 mm X 3,14 = 1256 mm divideret med tandantallet 24 = 52,33 mm deling. På et normalt tandhjul er delingen = 10/7 af hele tandhøjden, Man bestemmer tandtykkelsen, som på.
Fig. 1473.
720
Made with FlippingBook