Snedkerbogen_2

hvoraf den skal skæres. Radierne a-b -c og d over­ føres fra planomridset, og tykkelsen og navdiamete- ren tages fra det tilsvarende snit i D. Ved hjælp af en tynd liste trækkes linien mellem punkterne ved ra­ dierne a-b -c-d , som ikke bliver en lige linie, og i centrum af navet bores et hul som passer til en rund­ stok, der skal holde ribberne på plads under sammen­ limningen. Rundstokken skal være lige og ikke passe for stramt i hullet. Fig. 1468. Under limningen kan man benytte en skabelon som vist enten ved B eller D. Hvis skabe­ lonen ved D benyttes, må den yderste halve tomme af ribberne arbejdes til for at give plads til skabelonen. Fig. 1469A viser, hvorledes det ser ud, når ribberne er limet sammen. Bladets forside (tryksiden) formes ved at arbejde efter limfugeme. Når tryksiden er fær­ dig, ridses midterlinien og de forskellige radier op, og bladets kontur opmærkes, fig. 1469B. Bredden ved de forskellige radier tages fra opridset, som viser stig­ ningsvinklerne. Her må det huskes, at opridset med stigningsvinklerne er lige linier, medens linierne på bladets flade er cirkelbuer, og man må derfor inddele den lige linie i mange små dele med en passer og på denne måde overføre den til cirkelbuen. Fig. 1470A viser bladets bagside, der tildannes som vist, hvis bladet er ribbet op. Hvis tryksiden er lavet efter skabelon, kan man enten bore trædyler i, som vist ved B, eller man kan benytte skabelon, som vist ved C. Fig. 1471 viser en anden fremgangsmåde ved op- limning af et skrueblad, idet snittene for ribberne læg­ ges lodret i stedet for vandret. Bladet inddeles i et pas­ sende antal dele, svarende til de trætykkelser, man ønsker at benytte, i dette tilfælde i 8 dele. Disse punk­ ter føres ind til centrum, og man får da 8 spidse rib­ ber mærket 1 -2 -3 -4 -5 -6 -7 -8 . På samme måde ind­ deles snittene a -b -c -d i 8 dele, og hvor de lodrette linier skærer snittene, tegnes vandrette linier, og man får da bredden på ribberne i de forskellige snit. Som eksempel vises ribbe nr. 5 på fig. 1471. I stedet for at lave fuld model på en skrue, bruger man ofte at skrabe den op, særlig når det drejer sig om større skruer. Til opskrabning af en skrue kræves: en spindel med en arm, som drejer om denne, et stig- bræt for hvert skrueblad, et skrabebræt, et nav, som også kan skrabes op eller udføres som ribbemodel, og et antal skabeloner (fisk), som svarer til antallet af snit i skruebladet. Fig. 1472 viser stigbrættet, der udføres efter en ra­ dius, som er ca. 100 mm større end skruebladets. Det består af en planke forneden A og det nøvendige antal lodrette træstøtter B, som er forsvarligt fastgjort til planken. Træstøtterne er forsynet med jernbeslag C, som kan forskydes op eller ned i træstøtterne. Til

Fig. 1468.

disse jernbeslag fastgøres en jernskinne D, som drejer om et hængsel E. Jernskinnen er forsynet med ovale huller for boltene fra C, så man ved at skyde besla­ gene C op eller ned kan indstille jernskinnen D efter den stigningsvinkel, man ønsker. Skrabebrættet udføres så bredt, at der er god plads til at fastgøre det på spindelens arm. Det beslås med båndjern langs med den kant, der skal skrabe bladets form, for at kanten ikke skal slides. Brættet forsynes med skarpe rids for den cirkel, hvorefter stigbrættet skal stilles, og for de cirkelbuer, som angiver snittene i skruebladet, og hvorefter fiskene skal anbringes. Ud for de sidstnævnte rids sømmes stifter i brættets kant, som, når tryksiden er opskrabet, har tegnet de cirkel­ buer i formen, hvorefter fiskene anbringes, se fig. 1473 Fiskene udføres som træskabeloner på modelsned­ keriet, og bladets midterlinie opmærkes på hver fisk, som forsynes med et nummer. Dette nummer males på skrabebrættet ud for den tilsvarende midterlinie. Navet udføres med et hul, der passer til spindelens diameter, og forsynes med midterlinier for skrue-

718