Snedkerbogen_2

b’- 2 ”’, yderligere afsættes målene ud fra c’ og til sidst afsættes d’- e ” og d’- e ”\ Man får herved afsat en række mærker, som forbindes med en krum linie. Man vil se, at snitfladen A giver en del af en ellipse. Alle snit gennem en cylinder, der ikke er vinkelret med cylinderens akse, vil blive ellipser. Fig. 1448 A viser det lodrette billede af en ret cirku­ lær kegle, der er skåret med et snit A-B 45° til pro­ jektionsaksen. B viser det vandrette billede, C viser den sande størrelse af snittet A-B , der giver en el­ lipse. A og B tegnes først. I en passende afstand fra keglens top trækkes linien X parallelt med A-B. Fra snitlinien A-B trækkes hjælpelinier ud gennem X, Snittet i begge billeder har form af en ellipse. Afstan­ den A’-B ’ vil give længden af ellipsens store akse, og afstanden b-d, der kan måles på det vandrette billede, giver længden af b’-d ’, og på samme måde afsættes af­ standen a-c, idet man afsætter det halve mål til hver side af aksen A’-B ’, derefter afsættes de øvrige af­ stande fra B, og til sidst trækkes omkredsen op. Fig. 1449 viser en kegle med 2 snit. A -B -C er det lodrette billede af en cirkulær kegle. For at stadfæste projektionens beliggenhed inddeles keglens højde i et passende antal dele, f. eks. 6 dele, og i det vandrette billede tegnes 5 cirkler. I venstre side ses hvorledes det sande billede af det lodrette snit er lagt ud. De sande afstande mellem kurvens skæringspunkter kan måles i det vandrette billede; således er det vist, hvor afstanden x måles, og på samme måde tages de øvrige. På figurens højre side, parallel med B-C, er vist det sande billede af det skråt skårne snit. De sande af­ stande måles i det vandrette billede, på samme måde som vist i det foregående; her er vist hvor afstanden y måles i det vandrette billede. Fig. 1450 viser kærnekassen til et T-rør. Delene til rør og studs kehles i eet stykke og samles som vist ved a. Hvis T-røret er symmetrisk, kan man nøjes med at lave en halv kæmekasse, som da må lukkes i enderne. Hvis kærnen er under 75 mm, er det bedst at lave en hel kærnekasse, da det kan volde vanske­ ligheder at få kærnen rund, når en så lille kærne skal klæbes sammen af 2 halvdele. Fig. 1451 viser modellen til en mindre remskive: a løst nav i overpart, b bund limet sammen i 4 dele med not og fjeder, e fast nav i underpart. Navene ud­ føres af langstræ, hvilket bevirker, at de holder sig runde. Fig. 1452 viser modellen til en middelstor remskive. For at sikre sig, at remskivens diameter ikke forandrer sig, ribbes den op i 2 ringe a og b, og bunden c, som er sammenlimet af strimler, neddrejes i et spor i a, hvorefter a og b sammenlimes; d viser løs anviser. Omstående tabel 1 for udregning af kordemål kan benyttes ved udregning af længden på ribberne.

Fig. 1447.

Fig. 1448.

711

45 *