Snedkerbogen_2

MODELSNEDKERI

og at kærne eventuelle hulheder ud. Kun hvor det drejer sig om ganske enkle modeller, som vist på fig. 1437, kan det betale sig at forme dem i een part. Hvis modellen skal benyttes til masseproduktion, bør den så vidt muligt udføres, så den kan formes topartet, og alle løse dele på modellen bør undgås. Dette kan man altid opnå ved anvendelse af kærner, f. eks. af- dæmningskæmer mod formens skilleflade. Fig. 1438 viser et andet eksempel på en model, der formes i een part. Her er det nødvendigt at dele ringen a i flere stykker, så den er til at trække ind. Det stykke, der skal trækkes ind først, mærkes på den indvendige side, så formeren tydeligt' kan se, hvilket stykke han først skal trække ind. Fig. 1439 viser en model for en kontravægt, hvor det indvendige kærnes ud. Kærnen udføres i en kærne­ ramme. Fig. 1440 viser modellen til et rør med 2 flanger. Modellen deles i midten, styres sammen og formes to­ partet. Egentlig burde der være bestemte regler for, hvor meget sværten fylder, både i formen og på kær­ nen, alt efter støbegodsets størrelse og art. Det er der imidlertid ikke, men på støbegods indtil 75 mm i kærnemål, bør anviseren udføres nøjagtig på mål, kærnekassen 1 mm under mål og modellen 1 mm over mål. Alle anvisere bør, så vidt det er muligt, udføres med trykkant, så formeren fritages for at afskære kanten i formen, efter at modellen er taget op. Tryk­ kantens form og størrelse må i de enkelte tilfælde af­ passes efter anviserens dimensioner. Fig. 1441 viser et T-rør, hvor rør og studs drejes samtidig. Når rør og studs er af samme diameter, er tilpasning af studsen ligetil, idet man, når studsen er delt, skærer et snit på 45°, og følger man den derved fremkomne linie x, kan man på båndsaven skære så nøjagtigt, at der kun behøves ganske lidt efterbear­ bejdning (fig. 1443). Hvis studsens diameter er mindre end rørets diameter, kan man, når det ikke drejer sig om for store dimensioner, stifte et tyndt stykke træ med rørets cirkel fast på studsen og skære efter denne cirkel. Hvor det drejer sig om større dimensioner kan man bære sig ad som vist på fig. 1444. Som skabelon benyt­ tes et stykke pap eller karton. Først tegnes en halvcir-

Udviklingen indenfor maskinindustrien med stadigt større og mere komplicerede maskiner har skærpet kravene til den dygtige modelsnedker, som foruden den rent håndværksmæssige kunnen, må have et så grundigt kendskab til maskintegning, at han, ved at se på en tegning, er i stand til at forestille sig den fær­ dige model. Såfremt tegningen er udført i formindsket målestok, hvad der oftest er tilfældet, må han også selv kunne tegne den op i fuld størrelse, med de snit som er nødvendige for modellens udførelse. Han må også have et så godt kendskab til formning, at han kan forudse de problemer, som møder formeren og kærnemageren, og tage hensyn hertil ved udførelsen af modellen. Et godt og fornuftigt samarbejde mellem tegnestue, støberi og modelsnedkeri vil altid betale sig, ikke mindst hvor der er tale om nykonstruktioner, hvor selv ganske små ændringer og forbedringer i konstruk­ tionen kan medføre betydelige besparelser i produk­ tionsomkostningerne. I dette afsnit behandles nogle af de problemer, som modelsnedkeren møder i det daglige arbejde. Modelsnedkeren skal først afgøre, hvorledes mo­ dellen skal formes. Denne afgørelse skal han træffe på grundlag af tegningen over det emne, der skal ud­ føres, og han kan vælge mellem nedennævnte mulig­ heder: om godset skal støbes i åbent sand, om modellen skal udføres, så den kan formes i een part, eller om den skal formes i to eller flere parter, om der skal benyttes kærner, om den skal skrabes op i skraberamme eller vipperamme, eller den skal drejes op med spin­ del, om den skal formes på bræt eller på maskine. Fig. 1436 viser et eksempel på støbning i åbent sand. Denne metode giver som regel urent gods og be­ nyttes derfor kun i særlige tilfælde, hvor dette er uden større betydning, bl. a. ved støbning af ribbejern. Ellers må den regel gælde, at hvor det drejer sig om modeller, der skal benyttes flere gange, vil det kunne betale sig at udføre dem til at forme i to parter

708