Snedkerbogen_2

I bygningsstyrelsens anvisninger til bygningsved­ tægten findes angivet minimalbredder for trapper af

— Øversi* udfrir) afpasses efter gulvbræ ddernes tykkelse.

Fig. 1430. Lige trappe med kileformet stigning.

- Vange - Udvoeksling for trappe.

forskellige former og beregnet for forskellige byg­ ningstyper. Blandt andet bestemmes det, at hoved­ trapper, som forbinder to eller flere etager i en og samme bygning, skal have en bredde af mindst 90 cm, Videre foreskrives det, at hovedtrapper, som fører op til en over terrænhøjde beliggende lejlighed, skal have en bredde af mindst 100 cm, hvor det drejer sig om en lige trappe, og mindst 110 cm hvor det drejer sig om en svungen trappe. Trætrapper forekommer mest i en- og tofamiliehuse, og trappebredderne skal da være de angivne. Som nævnt gælder ovenstående mål for hovedtrapper. Sekundærtrapper, f. eks. lofts- og kældertrapper, kan gøres smallere, i reglen dog ikke mindre end 60 cm. Som trappebredde regnes afstan­ den mellem væggene på hver side af trappen, eller for helsvunget trappe den korteste afstand mellem de trappeomsluttende vægge og trappens midtersøjle. Under tilvirkningen bør afstanden mellem vangestyk­ kernes yderkant gøres ca., 1 cm mindre end trappe­ bredden for at muliggøre trappens indpasning på byggepladsen. En trætrappe består af trappetrin, stødtrin, vanger og i visse tilfælde spindelstolpe. For at en trappe kan være bekvem, bør trinbredden og trinhøjden stå i et vist forhold til hinanden. Er grunden b cm og stigningen h cm kan man regne med, at summen af b + 2 •h bør ligge mellem 60 og 63 cm. Trinbredden regnes herved fra den forreste kant til trappetrinets forreste kant. Ved kileformede trin reg­ nes grunden i ganglinien, som i TmpperTmed mindre bredde end 125 cm, kan antages at ligge ca. 40 cm fra yderkant på de lange vangestykker. Ganglinjen antages at svinge med ca. 40 cm radius, se fig. 1431. Trinets virkelige bredde bliver grund + fremspring. Det sidstnævnte kan variere mellem 2,5-5,0 cm. Trinhøjden regnes fra overkant på trinet til overkant på nærmeste ovenforliggende trin, se fig. 1431. I en boligtrappe bør trinhøjden ikke være mindre end 12

- Trappetrin. Stadtrin

-Udfræ sning t vange, således af trappetrin og stadtrin kan skydes

-Eventuelt laves udklinkningen for trappetrinet skråt under trinet .således at det kan kiles

Snit A-A

Trappetrin og stadtrin indklinke s m ed hele s/n tykkelse i vangerne.

Snit B -B Fig. 1431. Plan og detalje af svunget trappe.

cm og ikke større end 18 cm. I lofts- og kældertrapper bør trinhøjden ikke overskride 22 cm og grunden ikke være mindre end 19 cm. I en skæv trappe bør også eventuelle lige trin nær­ mest vinklen gøres kileformede for at få et jævnere og bekvemmere sving på trappen, se fig. 1432. Ved helsvungen trappe kan den smalle ende af trappetrinet fældes ind i en spindelstolpe (spindel­ trappe). Tilstødende vangestykker passes da imod eller tappes ind i spindelen og fæstes med skruer, se fig. 1433. Alternativt kan denne type trapper udføres med vangestykker rundt om en trappespindel, se fig. 1434. Plantrinene udføres 3,5-4,5 cm tykke, stødtrinene 2 cm og vangestykkerne 4,5 cm tykke. Fritbærende

Rigtigt. Fig. 1432. Udformning af svunget trappe.

706