Snedkerbogen_2

nødvendiggør trolje- ellervogntransport, skal losse- og lastepladserne til vognene udformes på den måde, at slæderne køres på og af køretøjet uden hindring, d.v.s. køretøjets overplan og gulvet skal falde sam­ men. Man kan finde eksempler, hvor et 20 cm trin fra gulv tilvogn har givet arbejde med omflytning til et par mand i årevis. I et veltilrettelagt bygnings­ snedkeri bør materiellet kunne transporteres i større enheder på lad fra forråd og afkorterafdelinger gen­ nem hele tilvirkningsprocessen tillager og udlastning.

Fig. 1393. Afkortersav. a: Tømmerdræsine. b: Afkorterbord. c: Balanceafkorter, d: Affaldskasse, e: Transportlad.

vippes over på afkorterbordet b, hvorefter det ende­ justeres og trækkes frem til stoppet og afkortes. Bag­ ved bør der være plads til afkorteren og bekvemme transportmuligheder til det krævede antal slæder. Materialet skal ved afkortersavene deles op på for­ skellige slæder efter dimension, længde og bearbejd­ ningsrækkefølge i maskinværkstederne samt adresse­ res tydeligt. Kun på den måde undgås omflytninger og fejlagtige bearbejdninger. Fiberpladelager. Fiberplader er den største post blandt materialevarerne. For atmindske spildetprøver de fleste snedkerier atkøbe så store formater som m u ­ ligt (14-18 fod). Det er derfor et ret tungt materiale og svært at håndtere, inden det bliver skåret iformat til snedkeriet. I pladeforrådet bør man kunne tage imod mindst to jernbanevogne af plader, d. v. s. om­ kring 30 tons eller 8000 nT2. Pladeskæreafdelingen. Den skal lægges ipladelage­ ret. Som ovenfor nævnt er det vanskeligt at transpor­ tere fiberplader i stort format. Derfor bør man for­ syne denne afdeling med mekaniske hjælpemidler (løfter eller rullebænke) til fremtagning af plader til pladesaven. Ved pladesaven bør der ligesom ved af­ kortersavene findes plads tildet fornødne antal slæder af forskelligt format. Fugtning af plader. Alle plader, som koldtlimes, skal fugtes. For at få en jævn fugtighed ipladerne bør de stå tre døgn inden brugen. Fugtningsafdelingen bør derfor have mulighed for at opstille tre dages plade­ forbrug. Det er upraktisk at tage mere fugtigt mate­ riale ind, end det er nødvendigt i snedkeriet. Andre lagerafdelinger bør ligge praktisk ud fra transportsynspunkter og indrettes med tanke på det materiel, som skal huses. Beslagforrådet bør være tørt og varmt, så stålmaterialet ikke ruster, samt være ind­ delt ihyldefag, så det er let overskueligt. Farver bør opbevares i brandsikre lokaler, hvor temperaturen ikke går under nul. En del farver kan ændre struktur ved stærk afkøling. Lim opbevares efter fabrikantens anvisninger i kolde lokaler. Finér bør opbevares i fugtkonditionerede rum, så det ikke revner og bliver tungt at bearbejde.

Fig. 1391. El-dreven løftevogn.

Afdelinger og produktionsgrupper. Stabelplads. I rutræslageret bør materialet opbeva­ res i rum med god luftfornyelse, så kvaliteten ikke synker. Man bør kunne oplagre materiale til mindst 3 måneders produktion. Skæreafdeling. I fig. 1392 vises eksempel på skære­ afdeling. Da savens kapacitet hovedsagelig bestemmes af modtageren og af den hastighed, hvormed oplæg­ ningen kan ske, bør en vognløfter indsættes. Til kan­ tet,gennemsavet tømmer er en rundsav med bevæge­ ligtbord blevet indsat. Pendulafkortersaven bruges til afkortning af sådant tømmer. Materialerum behandles i et andet kapitel, hvorfor detikke berøres her.

Fig. 1392. Skæreafdeling. Skala 1:200. a: Rundsav, b: Tilbage­ gangsrem. c: Tranportbånd for skåret tømmer, d: Tørrestue- dræsine på skinner, e: Tømmervogn. f: Rundsav, g: Pendul­ afkorter. h: Skydebord. Afkorterafdelingen. I fig. 1393 vises en snedker­ afkorter. Materialet kommer her ind på troljen a og

693

44