Snedkerbogen_2

fra stregen, så stikker man ned midt mellem de 2 første stik og på denne måde fortsætter man at stikke ned, indtil de overflødige ender er stukket helt af. Skal man dreje profiler, kan det enten gøres med mejsel eller rør, eller en kombination mellem begge disse værktøj, samt forskellige andre værktøjer, plat­ stål, skrabestål o. lign. Rundstaf og hulkehle er vel de grundformer, der på varierende måder går igen i alle drejede emner. Rundstaffen udføres som regel med mejslen, idet man drejer med det stumpvinklede hjørne af denne, begyndende med fasen af mejslen liggende fladt ned fra midten af det rundtdrejende emne. Med en jævn bevægelse løfter man det spidsvinklede hjørne af mejslen og drejer ned i træet med det andet; når skæret af mejslen står vinkelret på emnet, er den ene halvdel af rundstaffen færdig, og man vender mejslen og fore­ tager samme bevægelse til den anden side. Hulkehlen drejes med røret, og her begyndes oppe fra og drejes også med en jævn bevægelse ned mod midten, først fra den ene side, så fra den anden, og dette gentages så mange gange det er nødvendigt for at få den ønskede bredde og dybde af hulkehlen. Når arbejdet er drejet færdigt, pudses det ved at holde sandpapir mod det roterende emne og med jævne og rolige bevægelser føre sandpapiret frem og tilbage for ikke at få fremtrædende sliberidser. Ved drejning af mindre emner, f. eks. skuffeknapper, æggebægre el. lign., er det praktisk at fæstne materialet i en hul­ patron eller spænde det op i centrerpatron. Her har man mulighed for at dreje emnet færdigt og pudse det med sandpapir, og emnet er helt færdigt, når det bliver stukket af enten med mejsel eller platstål. I det ovennævnte er omtalt drejning i langstræ eller

Fig. 662.

endetræ. Drejning af emner i sidetræ, f. eks. plader og skåle og tallerkener o. lign., foregår væsentlig ander­ ledes. Her arbejder man i størst mulig udstrækning med rør, og hvor det ikke er muligt med skrabestål. Resultatet bliver såvel her som for alt andet drejer­ arbejde bedst, når værktøjet skærer frem for at skrabe. At give en helt nøjagtig beskrivelse af fremgangsmå­ den ved drejning i sidetræ er ikke helt let, men som eksempel kan her tages fremgangsmåden ved drej­ ning af en skål i en enkel form (se fig. 661 og 662). Først bliver træet svejfet rundt, 5-10 mm større i diameter end skålen skal være i færdigmål. Dernæst skrues emnet fast på en skruepatron. Her gælder det som altid, at anlægget skal så tæt som muligt på det sted, man skal dreje. Når man skal dreje ind til centrum, skal anlægget være lidt under dette. Bunden på skålen bliver nu drejet plan, først ved at føre røret frem og tilbage til centrum et par gange, dernæst drejes glat og lige med et skrabestål og pudses færdig med sand­ papir. Så skrues skålen fast på et plan med 3 skruer, således at den sidder ekstra godt fast. Skålen har jo, som det fremgår af billedet, form i retning af en rundstaf. Det smukkeste resultat nås ved så godt som helt at bruge drejerør til skrubning såvel som færdig­ drejning. I modsætning til langstræ drejer man her i sidetræet fra mindste diameter af formen på rund­ staffen nedefra og mod største diameter. Indvendig begynder man med drejerøret ligesom ved drejning af bunden. Når man er kommet et stykke ind i træet, må man benytte en anden metode, idet man må be­ gynde lige ved centrum og dreje en spån af ned mod og ind mod centrum, tager værktøjet fra, begynder et lille stykke længere ude, drejer spån af igen ind mod midten og ned mod den ønskede dybde af skålen; så­ dan bliver man ved, til den ønskede størrelse og dybde af skålen er nået. Indvendig i bunden af skålen kan man dreje færdig med skrabestål. Skålen er færdig til pudsning og den kan videre behandles med lak eller olie. 431

Fig. 661.