Snedkerbogen_2

Foruden i villaer og rækkehuse laves der også trætrapper ihøje huse, hvor man blandt andet ønsker en repræsentativ trappe. På disse trapper findes tit en mellemrepos, hvor løbets stigning afbrydes med et vandret stykke, her må håndlisten ikke samles med en kort gehringsfuge, men skal samles med en lang skråfuge, som vistifig. 1311. På mange af disse trap­ per er der træbalustre, disse stemmes ned itrævangen og op ihåndlisten. Træ trapper med opadgående mæglere. På trapper med opadgående mæglere lægges hånd­ listen oven på mægleren, efter at mægleren er skåret af højde. Højden på mægleren er balustrenes længde minus det, som balustrene er boret ned i vangen og op i håndlisten, det vil sige afstanden mellem overkant af vange og underkant af håndliste. Denne højde afsættes på kanten af mægleren, og ved hjælp af svungskeden afsættes skærestregen, denne streg følger trappeløbets stigning, den afsættes både udvendig og indvendig på mægleren. Med svejfsav afskæres det overflødige træ, og med bugthøvlen afrettes mægleren ned til den udvendige streg. Den indvendige streg på mægleren er hjælpe­ streg til at skære efter, ikke til at høvle efter, fladen skal færdig være vinkelret på mægleren, man må påse, at den færdige flade ikke går for hurtigt op forneden. -Jo større stigningen er, desto mere påpasselig må man være. Da håndlisten som regel ikke er meget bredere end mægleren er tyk, er det nødvendigt at kehle en hul- kehl eller en platte både udvendig og indvendig for­ oven langs fladen, hvor håndlisten hviler på mægleren, dette gøres for at hånden ikke skal støde på mæg­ leren. Man må kontrollere, om mægleren står i lod, og tage længdemålene på løbene hver for sig og num­ merere dem. For at tage længdemålene på løbene, må man op­ sætte en balustre i hver ende af vangen og lægge håndlisten ned på balustrene i de tilsvarende huller, derefter sættes balustrene i lod, og fugen (længden) kan nu oploddes, man lader håndlisten gå ca. Vs" ind over mægleren i begge ender, således at den får støtte, når den skal bankes iog afstives. Fugerne kan nu skæres og stødes, hvorefter balustrene bankes i vangen og håndlisten bankes ned over balustrene. Derefter afstiver man ved foroven at give den et stik­ søm fra siden af mægleren og op ihåndlisten og for­ neden ved at sømme en smigklods på kanten af mæg­ leren, og derefter give håndlisten et stiksøm fra fugen og ned i smigklodsen, denne hjælpeklods fjernes, når 659

Fig. 1311. Øverst: Som man lavede det før med kort geh- ringsfuge. Nederst: Som man laver det nu med runde hjørner og lange fuger.

det er splittet, så det virker som anker. Eller der kan bores etrundjern - der ligeledes er splittetidet stykke, der går ind i muren - i midten af håndlisten, se fig. 1308-1309. I dette tilfælde profileres håndlisten over enden et lille stykke fra muren. Disse ankerjern må faststøbes med en stærk cementblanding.

Fig. 1312. Trappegelænder fra Arbejdsmands Forbundets hus i København. Det er ikke til alle trappegelændere, der hører balustre, men vangen mod durchsigten kan være muret eller støbt op, så håndlisten fastgøres oven på det støbte. Her er »svingene«, som det ses på billedet, ikke runde, men lige og samlet med skarpe gehringer.