Snedkerbogen_2

Blandingen må være af en sådan konsistens, at den ikke flyder ud, den skal være så svær, at man kan danne en pølse af den og stoppe ind i det vandrette hul. Hullet fyldes helt op, og balustren trykkes ind og dækskålen sættes på plads. Denne blanding hærder fra aften til morgen. Ved ibankningen af sidestøbte balustre ihåndlisten, slår man balustrene flade i rundingen (bukningen), hvis man slår lige på balustrene; derfor er det nødven­ digt at lave sig en klods - som vist i fig. 1306 - af hårdttræ, f.eks. bøgetræ. I klodsen, som skal være så bred, at den tager hele rundingen og går et stykke ud på det lige vinkelombøjede stykke, skal der være en hulkehl, der passer efter balustrene. Herved und­ går man også at forandre selve bukningen ved slagene.

jernskinnen. Svingene skal nu passes til, så fugerne er tætte, og svinget slutter tæt tiljernskinnen. Det gør man bedst ved at passe fugerne til først, derefter kridter man jernskinnen og fører svinget ned på denne, hvor kridtet afsætter mærker, skal der af- høvles med bugthøvl, dette må man fortsætte med, til svinget slutter helt tiljernskinnen. Hvis der er fals i håndlisten til jernskinnen, skal denne nu stemmes op ihåndlisten, derefter kontrolle­ res, om fugerne stadig er tætte. Er jernskinnen ikke ordentlig afsvunget, må man stemme og kehle op i svinget, til dette kommer ned på plads, således at underkanten flugter håndlisten. Er der kehlinger i underkant og sideflader, kehles disse nu. Til disse fuger bruges ikke dyvler og spænde- grejer, men de varmes godt og rives sammen. Til op­ varmning af fugerne bruges en »fidibus«, d. v. s. et fire eller fem tommer søm, omviklet med tvist i den ene ende og overhældt med sprit; brændende sprit sværter ikke fugerne. Gelænder på træ trapper. Ivillaer, rækkehuse og lignende er trævangerne som regel krumme, man benævner dem runde og hule, og her må man tage papmodel af vangeløbene. Overkant af vangeløbet giver underkant af håndliste. Stigningen af svinget er stigningen af vangehovedstykket. Grunden målt fra vange til vange giver den ind­ vendige diameter af håndlistesvinget plus eller minus det, som håndlisten er smallere eller bredere end van­ gens tykkelse. Da stigningen her ofte er op til 600-700 m m og mere, gør man klogt i at snøre modellen op med ca. 100-150 m m større stigning, og afsætte den givne stigning ved tilridsning til eksning; dette gøres for at få træ nok på midten af svinget. Ved inddeling af den givne balusterafstand under­ søger man først, hvor mange balustre svinget optager, og afsætter disse mærker, man må her passe på, at balustrene ikke kommer for tæt ved fugerne - der skal være plads til dyvlen. Derefter foretages ind­ deling af vange og løb. Ved inddeling af hule og krumme løb må det lille lodbræt være i virksomhed hele tiden, man lodder fra det givne punkt i hovedstykket og fører passeren med den givne afstand vandret frem på vangeforkan­ ten og fortsætter op til det nærmeste punkt på det andet hovedstykke. Hvis det ikke går op, slås passeren lidt ud eller ind alt eftersom forskellen er større eller mindre. Ved ligeløbstrapper behøver man kun at tage een afstand og med passer føre denne afstand videre. Ved boring af vangen skal hullerne være mindst 657

ca 32

ca 100

S nit A -A

Fig. 1306. Klods til ibankning af sidestøbte balustre i hånd­ listen (ca. 4 0 0 X 10 0 X 3 2 ).

H ånd liste på jerngelænder. Hvis håndlisten lægges på jernskinne, har smeden stilletjernskelettet op og svejset en 6 X 30 m m jern­ skinne på balustrene. Her lægger gelændersnedkeren sin håndliste oven­ på; for at finde fugesamlingerne holder man svinget ned på jernskinnen, hvor det skal passes til, og af­ sætter mærker på jernskinnen, hvor fugerne kom­ mer, hvorefter løbene skæres af længde fra mærkerne, der er afsat fra svinget; nu stødes de og skrues på