Snedkerbogen_2
Udgiften til disse 3 grupper var i den her omtalte virksomhed følgende: Råvarer kr. 79.480,00 Produktiv arbejdsløn - 100.680,00 Fremstillingsomkostninger - 41.945,00 ialt kr. 222.105,00 Salgsomkostningsprocenten bliver da følgende: 18.000 X 100 _ s i o/Q kan evt. afrundes til 8 % 222.105 1 10 I stedet for - som foran nævnt - at belaste frem- medvarerne med et direkte tillæg på 10 pct., kan fremmedvarerne medtages ved udregning af salgs omkostningsprocenten, således at denne procent også tillægges fremmedvarerne. I mange virksomheder - uden butik - lader man salgsomkostningerne gå ind under faste og variable fremstillingsomkostninger og fører ikke specielt regn skab for salgsomkostninger. Dette kan lade sig gøre, men det vil dog altid være klogt at opdele sit regn skab i så mange grupper, at man bedre kan følge hvilken gruppe, der evt. arbejder for dyrt. Avance. Avancen, hvor stor skal den være? Ja, det afhænger af, hvad den enkelte virksomhed kræver, eller - ikke mindst - hvad der kan opnås på markedet. Ifølge det foregående har mesteren fået sin produk tive og uproduktive tid betalt med største svendeløn (største svendeløn i denne virksomhed), idet den er indkalkuleret dels under arbejdsløn og dels under om kostninger. Egenkapitalen, der står i virksomheden, er forrentet med 5 pct., men er dette altid nok? Man kan vel med rimelighed sige, at det er det ikke, fordi der endnu intet er beregnet til henlæggelsen til dårlige år, og ingen reserver til udvidelser. Hvis be skæftigelsesgraden var ens fra år til år, ville det være nemmere, men det er i en snedkervirksomhed erfaringsmæssigt nødvendigt at regne med en gennem snit beskæftigelse på omkring ca. 80 pct. og regne sine omkostningstillæg derefter. Hvis beskæftigelsen i en virksomhed går ned til 50 pct. - og det er ofte set — varer det ikke længe før manden må lukke, hvis der ikke er reserver at tage af, da alle faste udgifter stadig er de samme som ved 100 pct. beskæftigelse. En beskæftigelse på over 100 pct. kan også give tab, da man i så fald ofte er nødt til at leje midler tidige lokaler og sikkert tilen leje betydelig større pr. m 2 end ens egen faste husleje, eller arbejdet må ud føres ved overarbejde, som også bliver dyrere. Admi nistrationen bliver også ide fleste tilfælde forholdsvis større.
og variable diverse omkostninger, som nogle gør det - men erfaringsmæssigt kan et tillæg til fremmedvare- prisen på ca. 10 pct. dække de udgifter, der er forbun det med optælling af beslag, måltagning af glas eller marmor, bestilling af særligt smedearbejde o.s.v., samt det spild, der altid må regnes med på disse varer, så som et glas går itu, når det indsættes, en nøgle knæk kes o. s.v., ting som ikke må ske, men som erfarings mæssigt sker. Salgsomkostninger. For de snedkervirksomheder, der har egen butik, er det naturligt, at man husker, at der findes noget der hedder salgsomkostninger, men selv ide virksom heder, der ikke direkte har udsalgslokaler, påløber der udgifter, der må kaldes for salgsomkostninger, såsom annoncer, reklame, tab på usolide kunder o.s.v. Udgiften tiltransport af varen kalder vi også for en salgsomkostning. For et møbelsnedkeri vil denne ud gift i de fleste tilfælde kunne påføres hvert enkelt møblement eller hvert enkelt møbel, da det ide fleste tilfælde kun drejer sig om en enkelt transport, men for bygningssnedkerarbejde, der jo udkøres i flere etaper, kan det være sværere at vurdere kørslen ved tilbudsgivningen, her kan man benytte en erfarings mæssig procentsats, som i flere kontrollerede virk somheder ligger på ca. U /2 pct. til 2 pct. af tilbuds summen, dette må man så senere ved efterkalkula tionen kontrollere, om det holder stik iens egen virk somhed. En specifikation af salgsomkostningerne i samme virksomhed, som forannævnte fremstillingsomkostnin ger er taget fra, ser således ud: Husleje for butik og lager kr. 2.400,00 Forrentning a f den i butiks lageret investerede kapital - 2 . 000,00 Brandforsikring 900,00 Transportudgifter - 1.500,00 Rabatter og disconto m. m. - 1 . 000,00 Kontorudgifter, telefon, revision m. m. - 1 , 200,00 Mesters uproduktive løn - 2 . 200,00 Løn til delvis pasning a f butik - 4.000.00 Arbejdsmandsløn - 1.500,00 Tab på usolide kunder 500,00 Annoncer, reklame m. m. 800,00 ialt kr. 18.000,00 Udover udgiften til transport, som allerede nævnt eventuelt kan pålignes hvert enkelt møbel, er det svært at anbringe de øvrige udgifter direkte på hvert enkelt arbejde, men de må pålægges procentvis, og det vil være rigtigt, at udgiften lægges til de 3 første grupper, altså råvarer, produktiv arbejdsløn, frem stillingsomkostninger.
644
Made with FlippingBook