Snedkerbogen_2
K A L K U L A T I O N
3. Fremstillingsomkostninger. 4. Fremmedvarer. 5. Salgsomkostninger.
F O R O R D Dette afsnit om kalkulation er ikke - og skal ikke være - noget videnskabeligt værk om prisberegning, men en jævn gennemgang af de faktorer, der til sammen danner kostprisen for et stykke arbejde, fortalt af den ene håndværker til den anden hånd værker, således at den mindre mester, og, eller hans svend uden at være eksperter på området, skulle kunne beregne prisen på et arbejde i forvejen, uden alt for stor fejlmargin. Der lægges ualmindelig megen vægt på uddannelse af vore snedkerlærlinge rent fagligt, men de får over hovedet ingen uddannelse i prisberegning af nogen art, og de står derfor meget svagt på dette område, når de som ganske unge vil etablere sig. Der findes kursus udelukkende beregnet for sned kere ibogføring og kalkulation, bl. a. på Teknologisk Institut, men kan dette afsnit afhjælpe eventuelle mangler iens viden om prisberegning indtil et kursus - og derved en større viden er erhvervet - er formålet nået. PRISBEREGNING Ordet kalkule kommer af det latinske calculus, som betyder en lille sten (egl. kalksten); disse sten blev i oldtiden anvendt som hjælpemiddel ved reg ning. Kalkulation kan forekomme på to forskellige må der, nemlig som: 1. Forkalkulation eller tilbudsberegning. 2. Efterkalkulation, altså en kontrol af tilbudets virkelighed, som samtidig kan anvendes som et - endog meget værdifuldt- sammenligningsgrundlag ved senere udarbejdning af tilbud på lignende arbejder. Det vil være hensigtsmæssigt i en snedkervirksom hed at opdele sine udgifter ifølgende 5 grupper. 1. Råvarer. 2. Produktiv arbejdsløn.
Det vil endvidere være hensigtsmæssigt i enhver kalkulation altid at arbejde med udgifterne i denne rækkefølge; derved mindskes risikoen for at noget glemmes. Summen af disse 5 udgifter kan vi kalde kostprisen for det pågældende stykke arbejde, og tilbage er nu kun at beregne sig den ønskede (eller opnåelige) for tjeneste. I det følgende skal gives en omtale af hver enkelt af disse 5 grupper. Råvarer. Den første af de 5 grupper, nemlig »råvarer«, kan i en snedkervirksomhed omfatte: Træ, der bliver videre forarbejdet, såsom firskåret eller barkkantet fyr eller hårdttræ, møbelplader, krydsfinér, fiber plader, finér, almindeligt beslag, som man har på lager, o. s.v., hvorimod specielt indkøbt beslag, glas, smedearbejde og lign. betegnes som fremmedvarer, der omtales under punkt 4. Træet købes opmålt og faktureret i forskellige måleenheder, alt efter hvilken træsort det er. Her skal vi kun behandle de 2 mest anvendte måleenheder, nemlig engelske mål og metermål. Det meste fyrretræ købes i eng. kubikfod, i større partier i »standard« (1 standard = 1 6 5 eng. kubikfod). Visse sorter hårdt træ købes pr. kubikmeter, møbelplader, krydsfinér, fiberplader, o. s.v. købes pr. m 2, finér købes pr. m 2 eller evt. pr. blad. Enkelte sorter, som f.eks. Pali sander, Ibenholt og Pokkenholt, købes efter vægt. De fleste snedkere er nu gået helt over til at an vende metermålet som arbejdsmål, og da en del af træet er købt ifod, er det både praktisk og nødvendigt at kunne omregne indkøbsprisen ifod tilmeterprisen. I det efterfølgende vises nogle tabeller med omreg ning på engelske mål til metermål.
636
Made with FlippingBook