Snedkerbogen_2

at der tit skal laves en meget stor og skæv udskæring, der kræver en meget nøjagtig opmærkning, se fig. 1265. På bagsiden af forrammen i vaskehullet sættes et ca. 10 mm tykt bræt af samme bredde som vaskens dybde for at skjule synet af vasken, når døren luk­ kes op. I vinkelborde, hvor pladerne støder op mod hin­ anden, samles disse med not og fjeder, eventuelt med noter og løs sløjfe, som vist i fig. 1266 og 1267. For­ kanten må ikke gennemnotes, men der skal laves et stumpt bryst. Når man i de gamle køkkener ikke lod plade- forkanten gå igennem ved vasken, men havde en tyn­ dere liste liggende over forrammen, skyldes det, at man havde vaskelåg, der skulle forhindre lugten fra faldrøret i at gå op i køkkenet. Dette er ikke mere nødvendigt, nu hvor man har vandlås, hvori der altid står vand, som forhindrer lugtgennemtrængnmg. Opstilles køkkener på denne beskrevne måde, er det mest rationelt at stille alle sine skroge op i samt­ lige køkkener, man har fået tildelt. Derefter beslås alle dørene, hvorefter alle pladerne pålægges, og t i sidst påsættes diverse lister o. s. v. Opstilling af elementkøkkener. Elementkøkkener adskiller sig fra sædvanlige køk­ kener fremstillet som foran beskrevet ved, at det en­ kelte skab fremstilles færdig samlet og beslået fra værkstedet og monteres på byggepladsen helst efter at andre bygningsarbejder er tilendebragt. De, der har beskæftiget sig med elementkøkkener, er »Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber«, der i flere år har arbejdet med sagen og har udarbejdet tegninger og beskrivelser på ca. 25 forskellige elementer, som kan kombineres i ca. 100 forskellige køkkentyper og rumstørrelser. Disse 25 forskellige elementer består af skuffeskabe, gryde­ skabe, bageskabe, vaskeelementer, bordserviceskabe, anretningsskabe og tilberedningsskabe, kolonialskabe, spisekammerskabe samt elementer til køleskabe. Alle disse skabe har udvendige breddemål, der er delelige med 10, og dybden i skabene er 600*mm og 540 mm, det sidste mål for at kunne trække rørinstal­ lation mellem skab og væg. I disse skabe skal bag­ klædningen være skruet inde fra skabet. Det er meget afgørende, at der er taget hensyn til rørinstallatiooeme allerede ved projekteringen af bygningen. Fig. 1263 viser, hvorledes rørene kan skjules, selv om de ligger i selve køkkenet. Man er gennem undersøgelserne kommet til det resultat, at køkken og badeværelse lægges med ryg­ gen mod hinanden. Derved kan man spare dobbelt rørføring, samt få de fleste rør væk fra køkkenet

Fig. 1268. A lle rør ligger skjult. (Fra »Bygge- og Boligudstil­ lingen« på Beilahoj 1953).

Vægskabenes dybde er 200» og 300 mm. Køkken­ bordenes højde er almindeligvis sat til 850 mm, men går dog i særlige tilfælde op til 900 mm, se fig. 1269, der viser snit af et køkken med indskrevne mål, og. fig. 1270, der viser forskellige breddemål. Afstanden mellem modstående skabe skal have en mindste bredde, som vist i fig. 1271 og 1272. Ved køkkenndvalgets undersøgelser har det vist sig, at ca. 80 pct. af de adspurgte ønskede spisekøkkener. Dette er der taget hensyn til ved udformningen af for-

Fig. 1269. Målprincipper fo r Dansk Køkkensæt (incl. fod- s;park og daeklister ved løft).

629

40