Snedkerbogen_2

Opsættes vægpaneler i en nybygning, må man sørge for, at væggen er fuldkommen tør, forinden panelet opsættes, da der ellers kan gå svamp i det. Det er praktisk at lave luftspalter foroven og for­ neden ved panelet, så kan luften bag panelet ikke blive stillestående. Stillestående luft er altid farlig, det giver gode grobetingelser for svamp. Hvis gulvet er ude af vage, skal forskellen tages på fodpanelet, således at overkant af fodpanel er nøj­ agtig vandret hele lokalet rundt. Angående opmåling af panelerne henvises til afsnittet om »måltagning i bygning«. Eventuelle ujævnheder ved loftet må rettes i gesims­ listen, mindre ujævnheder bortelimineres ved falsen, som vist i fig. 1242 a, b og c; den giver en skygge­ virkning som er ganske glimrende. De efterfølgende figurer viser forskellige vægpaneler og deres konstruktioner, bl. a. samlinger i hjørner, ved vinduer og ved døre. Opsætning af fodpanel. Fodpanel kan opdeles i tre grupper, almindeligt glat med kehling i overkanten, fig. 1252, udgrundet fodpanel, fig. 1253, og sammensat fodpanel, fig. 1254. Med undtagelse af sammensat fodpanel, bør alle andre fodpaneler have en smig underkant, som vist i fig. 1252 og 1253, for at få det tæt ned mod gulvet. Ved sammensat fodpanel sømmes den underste liste ned i gulvet, alt andet fodpanel sømmes ind i væg­ gen. I gamle dage blev der proppet for fodpanelet, det gøres ikke mere, for når propperne tørrede, sad fod­ panelet ikke fast. Nu sømmer man fodpanelet lige i de vandrette fuger og bukker sømmet lidt, så det »bider« sig fast i stenen. Indvendige hjørner kontrakehles over hinanden, som vist i fig. 1255. Til opmærkning af kontrakehlingen kan man bruge et kort stykke af fod­ panelet, som man skærer på gehring i begge ender og derefter kontrakehler efter gehringssnittet fig. 1256. Da fodpanelets forflade ikke altid står i lod, fordi mureren har sat mere puds på væggen helt nede ved gulvet, er det nødvendigt i hvert enkelt tilfælde at mærke hjørnet op. Selve forfladen kan mærkes op med et andenæb og kehlingen med kontraklodsen. Udadgående hjørner skæres på gehring, man under­ skærer dem en lille smule for at få dem helt tætte i gehringen. Til opmærkning kan man bruge et kort stykke af fodpanelet, hvori man skærer en slids, der har fodpanelets tykkelse som bredde og fodpanelets højde som dybde, se fig. 1257. Fodpanel bør krabbes til gulvet, med mindre der uden på fodpanelet kommer en fodliste. Denne fod­ liste bør altid laves således, at den kan sømmes ned i gulvet, se fig. 1258.

Fig. 1238. Skoddeholdere til indmuring. (CFP).

Fig. 1239. Gliphager. A : Jern, galvaniseret. B: Med fjeder. Til 35 mm ramme. Jern, galvaniseret. (CFP).

Fig. 1240. Overfald til dobbelte skodder. (Kun anvendelig, hvor vinduer eller døre er indadgående). A : Messing, sleben. B: Jern, galvaniseret.

glatte flader af krydsfinér eller møbelplade, eller være inddelt i fyldinger o. s. v. Fælles for al beklædning er —hvis der skal opnås et tilfredsstillende resultat - at væggene er rettet op med f. eks. blindlister, som er sat nøjagtigt i lod, og i plan med forsiden af blindlisten. Er det murværk, må der proppes for fastgørelsen af blindlisten, og er det beton, skal der bores huller i betonen f. eks. Rawl­ plugs, så blindlisten kan skrues på.

619