Snedkerbogen_2

Forramme "7"// V / / / '

Fig. 1226. Skabsdør (til maling), hængslet stiftet fra forsiden.

Forramme k- V//// ' T7\

Skabsdør

I T

mm

I//////

\ \ \ f

' t i

Snit A

\ \ \ \ \

ca. 1 mm luft Fig. 1227. Skabsdør (til lakering), hængslet skruet fra bagsiden.

Fig. 1230. Nyt forkrøbbet skabshængsel, der ikke kræver no­ gen nedlægning i forrammen og kun ganske lidt nedlæg­ ning i døren, ca. % mm på bagsiden af overfælsningen. Ved brug af dette hængsel er det nødvendigt at overfælse døren med falssiden som landside.

/ I

/ / / A S r 1

y ! / 1 '

/ / /

.

/

i

/ / /

r—

dige døre, men det har den ulempe, at hvis de ikke er af en meget let konstruktion, vil hængslet ikke kunne bære dem, og de vil altid hænge med forkanten. Skoddehængsler kan også fås til påskruning på karmnakken, se fig. 1233, med et hægtebeslag, der låser skodden samtidig med, at altandøren lukkes i. Det mest solide er skoddehængsler med anker, der bliver støbt ind i muren, men i en blank mur ødelæg­ ges synet af de sten, der nødvendigvis må hugges ud i, for at give plads for ankerne; dette spiller derimod ingen rolle i støbte eller pudsede facader, se fig. 1234.

Fig. 1228. Opmærkning af stifthullerne i stabelhængslet til forrammen. A = et stykke 1 mm jern eller messing til at give afstanden mellem forrammen og hængselryggen.

Fig. 1229. Opmærkning af stifthullerne i hæng­ slet på døren. B = mo­ del til brug ved op- mærkningen, der giver den 1 mm luft, hængslet skal have fra overfæls- ningen.

Fig. 1231. Vandret snit af karm med indvendige skodder, der virker som lysningspanel om dagen.

616