Snedkerbogen_2

hængsel, og i falsen af karmen, enten med et stemme­ jern eller et talsæt, således at rammerne senere, når glarmesteren tager dem af for at indsætte glas, eller husmoderen tager dem af ved rengøring, kan komme på samme sted igen. Derefter tilpasses rammerne mod falsen af karmene således, at rammerne slutter tæt til karmfalsen. Dette gøres med en kort næsesimshøvl, der kan gå helt ind i hjørnerne af karmene, (se under Håndværktøj). Herefter påsættes småbeslaget. Til­ holderne (anverferne) sættes Ve af rammens højde fra enderne, stormkrogen sættes i midten af højden. Nu indstemmes stablerne i karmnakkerne med en krydsmejsel. Til opmærkning af stablerne laver man sig en model, som vist i fig. 985. Stablen kan også indstemmes med en el-maskine (se under El-hånd- værktøj). Efter at stablerne er indstemmet, opmærkes til stabelstifter, som vist i fig. 986. Hvorefter rammerne lægges ned i karmhullerne, mens karmene ligger på et par bukke af tilpas højde. Så fastkiles rammerne således, som vist i fig. 987, med et ca. 1 millimeter zink eller lignende foroven ved overstykket, og forneden ved sidestykket. Nu på­ skrues beslaget, her må man påse, at beslaget kommer til at sidde midt i rammetræets bredde, og at det sid­ der lige. Derefter rejses karmene op, og stabelstifterne slås i, således at rammen har lidt luft i bagkanten mod falsen. Når dette er gjort, trækkes rammen an, d. v. s. påsættes stjerthager. Disse skal sidde i rigtigt forhold til tilholderne, således at tilholderne ikke springer op af sig selv, men at rammen virkelig er låset, når tilholderne er sat på stjerthagerne. Ved beslåning af rammer med hamborgerhængsler foregår nedlægningen nu både i hånden og på ma­ skine. Når beslaget nedlægges i hånden, bruges beslag med firkantede hjørner, og til opmærkningen har man flere forskellige gode beslåningsmodeller. Fælles for dem alle er, at de skærer for på langs af træet og i dybden i hele beslagets tykkelse (se beslagmodel under Fidusværktøj). Disse beslåningsmodeller kræver, at beslaget skal være mere ensartet, end tilfældet har været i gamle dage. Ryggen af hængslet skal være lige, og hængsel­ lapperne skal være af ens bredde. Med den gammel­ dags opmærkning, som er vist i fig. 990, tåles varia­ tioner, da hvert enkelt hængsel blev mærket sær­ skilt op. Afstanden fra enden af rammen og til midten af hængslet er, når andet ikke forlanges, Ve af rammens højde, og hvis der er 3 hængsler på rammen, sættes de 2 yderste Vio af rammens højde fra enderne, og det 3. i midten. N e d l æ g g e s h a m b o r g e r h æ n g s l e r p å m a s k i n e , b r u g e s

Fig. 988. Pånaglet hjørnebåndshængsel med rumpestabel. (Peder Nielsen og Carl Rasmussen.)

efterstikning finder sted, men beslaget kan gå lige ned i udfræsningen. Hertil er det afgørende nødvendigt, at beslaget er fuldkommen ens, her tåles ingen variatio­ ner, da stabelstykke og hulstykke ikke kommer sam­ men igen, hvor de har siddet fra fabrikkens side, de skal kunne byttes ganske vilkårligt om. Hjørnebånd til rammer med hamborgerhængsler nedlægges kun, når dette særligt forlanges, da det for­ dyrer beslåningen. Dette burde imidlertid altid finde sted, - at hjørnebåndene blev nedlagt, - da nedlæg­ ningen bevirker, at stivheden i rammen bliver væsent­ lig større, og jernet ruster ikke så hurtigt, i særdeles­ hed hvis man anbringer hjørnebåndene på rammens indvendige side, hvilke altid bør gøres på sammen­ koblede rammer. Rammer, der er beslået i hinanden (sammenkob­ lede), kan ligge enten i samme fals, som vist i fig. 993, eller i hver sin fals, se fig. 994. Den inderste 543

h æ n g s l e r m e d r u n d e h j ø r n e r , s å l e d e s a t d e r i n g e n