Snedkerbogen_2

hvilket er en fordel, når det drejer sig om døre med indlæg, o. s. v. En glat dør, der ikke har gennemgået store forandringer, er en såkaldt møbelpladedør. Disse døre er solide, men tunge og dyre og har tilbøjelighed til nogen vindskævhed. I figurerne 920-932 vises forskellige typer af glatte døre. Kantlister påsættes glatte døre af flere forskellige grunde. Genfinerede døre for at skjule fyrretræet og kanten af afspærringsfineren. Malede døre f. eks. for at beskytte dørenes kanter mod fugt. De efterfølgende figurer viser forskellige former af kantlister. Bliver dørene genfinéret med kunstharpikslim og i varme- presse, er det nødvendigt, at kantlisterne også pålimes med kunstharpikslim, da de ellers ikke holder. På- notede kantlister kan slås på med en hammer og en klods, når not og fjeder er lavet tilpas stramme, men resultatet bliver dog bedst, når de spændes på. De behøver dog ikke at sidde i spænd, men kan straks spændes op. Kantlister, der limes stumpt på, som vist i fig. 933, skal sidde i spænd eller pålimes i særlige spændegrejer. Hertil har man flere forskellige kon­ struktioner bl. a. et par varmelegemer, hvorigennem man fører damp til opvarmning af limfugen for hur­ tig afhærdning af limen, se under hydrauliske pressere. Eller man pålimer kantlisterne i et spændeapparat ved hjælp af højfrekvens, men dette kræver en stor produktion. Jalousidøre og skodder. I gamle dage blev jalousidøre næsten kun brugt til gård-WC-døre. De har nu fået en renæssance dog nærmest som pynt på facaden, dog i enkelte tilfælde som beskyttelse for udvendige døre eller vinduer. Det mest almindelige er åbne jalousier, der indnotes i side­ rammestykkerne, se fig. 937. Indnotningen foretages nemmest ved at lægge siderammestykkerne op på høvlebænken forsat for hinanden efter smigen, jalou­ sierne er næsten altid 45 grader. Herved kan man med en høvl - der har samme tykkelse som jalousiet - høvle over flere rammetræ på én gang, eller man kan bruge en el-håndoverfræser. Dette er hurtigere og nemmere, men man bør ikke glemme, at der skal være højre og venstre rammetræ. Se høvlene til notene under afsnittet Fidusværktøj. Jalousierne indsættes først, efter at rammerne er samlet og pudset. En anden form for skodder er med sammennotede jalousier. Her er siderammestykket notet på langs hele rammestykket igennem, og jalousierne indsættes sam­ tidig med samlingen af selve rammen, se fig. 938. Samling af dørkarme. Ved samling af dørkarme skelnes mellem brædde- karme og plankekarme. Karme af IV 2 " trætykkelse

Rigtig

Forkert Fig. 936. Kantliste samlet på gehring med døren. Døren skal laves smig samtidig med påkehlingen af kantlisten, ellers »flyttes« gehringen, når døren stryges smig. fugtighedsprocent på begge sider). Derfor egner glatte døre sig ikke til udvendige døre, hvor vejrliget direkte kan påvirke dørfladen. Bruges de alligevel til udven­ dige døre, må den yderste dørside beklædes med f. eks. rustik, som delvis forhindrer luftens påvirkning ud­ vendig. Selve konstruktionen af glatte døre har undergået en meget stærk udvikling de sidste 20 år. Hertil har bl. a. de nye kunstharpikslime og de nye hydrauliske presser været stærkt medvirkende. Fra at have en ramme af 5" bredde med mellem­ stykker af samme bredde, hvor hele rammen og mel­ lemstykkerne var stemmet sammen og forkilet, samt ovenikøbet tandet forinden påspændingen af kryds­ finér, er man nu gået over til at bruge en ramme af kun IV 2 " bredde, der kun bliver holdt sammen i hjørnerne af bølgesøm. Her er det dog nødvendigt at indlægge låseklodser i begge sider. I den mellemlig­ gende periode har man lavet døre - og de laves også flere steder endnu —hvor rammen var samlet med not­ tapper. Til pålimning på disse rammer brugtes før kun krydsfinér, men nu, hvor mellemrummene udfyl­ des af indlæg, bruges afspærringsfinér, f. eks. 2,8 mm abachi, gaboon o. s. v. eller hårde fiberplader, disse sidste har mange fordele. De er billigere i brug, da de kan fås i hele dørens størrelse, der er mindre spild, mindre arbejdsløn og limen kan påføres fiberpladen,

527