Snedkerbogen_1

Til kategorien møbelplader hører de »glatte« dør­ plader, der i princippet er møbelplader, blot fremstil­ let i specielle mål. Massive døre har som regel ligesom møbelplader en kerne af sammenlimede lameller, mens de lettere dørtyper fremstilles med kerner i en overflod af for­ skellige systemer. Kernerne i disse kan bestå af bløde træfiberplader, halmplader etc. eller f. eks. af gitter­ konstruktioner af pap, trælister eller hårde træfiber­ plader i forbindelse med en træramme langs dørpla­ dens kanter og beklædes på begge sider med kryds­ finér eller hårde træfiberplader. Ligesom ved de egentlige møbelplader afhænger dørpladers kvalitet, både som døre betragtet og som underlag for finéring eller maling, for størstedelen af kernens opbygning. En dørplades værdi som lydisola­ tion vokser med vægten. Glatte døre fremstilles i en række standardformater og for det meste i 35 mm tykkelse, men f. eks. også 39 og 45 mm tykke. Sær­ lig i de senere år er der bragt relativt billige glatte døre af høj kvalitet på markedet, og disse har i stor udstrækning fortrængt de tidligere anvendte fyldings­ døre. TRÆFIBERPLADER Fremstillingsmåden for træfiberplader varierer fra fabrikat til fabrikat, men går i hovedtræk ud på føl­ gende: råmaterialet, der kan være rundtømmer eller træaffald oftest af Fyr eller Gran, hugges til træflis, som derefter splittes i enkeltfibre - defibreres. De- fibreringen kan ske ved slibning, ved at træflisene udsættes for tryk og pludseligt følgende undertryk; eller ved formaling i forbindelse med dampning. Fibermassen opslemmes i vand, sorteres og sigtes for at sikre ensartet konsistens og tilsættes forskellige kemikalier. Den færdige masse udstøbes enten i forme eller optages til et løbende bånd, hvoraf passende dimensioner afskæres. De herved fremkomne »ark« tørres til plader - for de hårdere kvaliteters vedkommende i forbindelse med presning under stort tryk - og udskæres til slut i fær­ digformaterne. Da de enkelte fibre i træfiberplader er adskilte og ligger sammenfiltrede, og derfor så at sige afspærrer hinanden, er pladernes tilbøjelighed til at kaste sig mindre end hos træ. Svind og udbulning er mindst i længde- og bredderetningen, fordi et flertal af fibrene ifølge sagens natur ligger parallelt med pladens over­ flader. Træfiberplader fabrikeres med forskellig hårdhed og porøsitet i typerne: højporøse, porøse, halvhårde, hårde og hærdede plader. De højporøse og porøse plader anvendes mest som

og Okoumé og fra sydlige lande importeres kryds- finérer, som regel i store formater, fremstillet af afri­ kanske træsorter, først og fremmest Okoumé. Krydsfinér anvendes oftest i tykkelser fra 4-15 mm, sjældnere op til 25 mm. Yderfinérens fiberretning er for det meste parallel med krydsfinérpladens største udstrækning, men kryds­ finér kan også fås med tværgående yderfinérer. Ved målangivelse nævnes målet parallelt med yderfinérens fiberretning altid først. Krydsfinér fremstilles normalt i engelsk mål og i et stort antal forskellige dimen­ sioner; almindelige dimensioner er 50" X 50", 60" X 60" og 80" X 40" (127 X 127 cm, 152 X 152 cm og 203 X 102 cm). Af mere specielle krydsfinértyper kan nævnes de såkaldte dekorative krydsfinérer, der - oftest kun på een side - har yderfinér af mere kostbare træsorter; profilkrydsfinér, der har en profileret yderfinér på den ene side; samt kunstharpikslimede og -behandlede krydsfinérer med meget stor modstandsdygtighed overfor fugt, som gør dem anvendelige til udendørs brug og til en række specialformål, som f. eks. til forskallingsflader ved betonstøbning. MØBELPLADER Møbelplader har ligesom krydsfinér til formål at give store, stabile flader, først og fremmest til under­ lag for finéring med ædle træsorter. De består af en kerne - blindtræet eller indlægstræet - hvorpå der på begge sider limes een eller flere afspærringsfinérer. Til afspærringsfinérer anvendes Abachi, Okoumé eller lign. Kernen udføres oftest af 4-8 mm brede »stave« eller 20-100 mm brede »blokke«. Lamellernes form og sammensætningsmåde varierer fra fabrikat til fa­ brikat, men tilsigter altid at give pladen størst mulig stabilitet. Møbelplader tilvirkes iøvrigt på principielt samme måde som krydsfinér. De er dyrere at fremstille end krydsfinér, men giver også et bedre underlag for genfinéring og foretrækkes derfor til alt finere møbel- og inventararbejde. Kvaliteten af møbelplader beror overvejende på udførelsen af kernen, d. v. s. i hvor høj grad det ved valg af træsort, opskæring, rigtig tørring etc. er lyk­ kedes at gøre denne stabil. Dårlig kvalitet ytrer sig dels ved. tilbøjelighed til kastning, dels ved at de en- .kelte stave i blindtræet bliver »synlige« gennem de relativt tynde afspærrings- og yderfinérer. Ved gen­ finéring er det vigtigt at anvende samme yderfinér på begge sider af pladen, da man ellers skaber de spæn­ dinger, som man ved pladens fabrikation har søgt at fjerne. Møbelplader forekommer normalt i tykkelser fra 10-30 mm.

84