Snedkerbogen_1

Vægt i kg/m3 lufttør

Handelsnavn Botanisk navn Andre navne

Anvendelse

Nr.

Oprindelse

Oplysninger

Karakteristika

Ceiba pentandra & C. thonningii

Baumwoll- baum, Træ­ uldstræet, Ceiba, Fuma, Silk Cotton Tree

59 Fromager

Vestafrika

210 450

Kassefabrikation,, papirmasse, bøt­ ter. Krydsfinér. A f dunene om frøene frem ­ stilles kapok-

Hvidlig grå til grårød. Lysægte. Ensartet, grov Med-modvækst.

Let at forarbejde, ringe holdbarhed, modstår dårligt belastning eller chok. Søstertræ: Kapokier Bombax buonopozense som Fromager. Veddet er hårdere og tungere men mindre elastisk end granens og dufter stærkt af harpiks. Det godt tørrede kerne­ træ er meget holdbart, og det hverken svinder eller kaster sig meget og er let at forarbejde. Ved svampeangreb (Ce- ratostomella) bliver splinten blålig til sort­ blå - kun skønhedsfejl.

Amerika

Pinus silvestris Sv 8.4 S 470-870-30 E 120.000

60 F yr

Skovfyr

Nord- og Mellem­ europa

Til alm. husbyg­ ning langt den mest anvendte sort. Desuden alm. snedkerarb. Spec. anv.: Skibsbygning, master, kryds­ finér, orgelpiber. Træslibning, cel­ lulose. (Træer med sunde knaster har en egen til­ trækkende virk­ ning, og i Am e­ rika er »knotted pine« den store mode til paneler for tiden). Til bygningsbrug i det store og hele som Fyr, men knapt så værdsat. I møbelsnedkeriet foretrukket til blindtræ i møbel­ plader. Spec. anv.: dele af strengeinstru­ menter (særlig året træ. Bedst fra bjergegne), resonansbunde for piano, harpe og cither. Træ­ slibning, cellu­ lose. A lt møbelsn.arb., skibs- og både­ bygning (spec. egnet til kanoer).

ca. 500

Bred gullig splint. Rødlig til rødbrun kerne.

(Nåletræ)

H 300 V 520

Tydelig tegning ved den store forskel mellem høstved og vår­ ved.

Picea spp.

61 G ran

Nordlige halvkugle

475 Helhedsindtryk­ ket: hvidlig.

Høstved og knaster be­ tydeligt hårdere end vårved. Gran er sejgere end Fyr, arbejder lidt mere end denne, er mindre slidstærk og mindre harpiksholdig.

Rød-Gran Hvid-Gran Sitka-Gran (sælges under eet) Ædel-Gran

(Nåletræ)

Forskellen mel­ lem høstved og vårved er ikke så tydelig som hos Fyr. Oplysningerne gælder generelt for gransorterne. Se også Douglas gran.

Abies pectinata Sv 10.20 S 400-620-23 E 110.000 H 340 V 450 Picea abies Sv 12.0 S 430-660-27 E 110.000 Khaya ivorensis og K. klaineana Sv 11.1 S 385-730-20 E 100.000 H 270 V 470

Rød-Gran

Vestafrika

Let at forarbejde. Har ofte stormbræk. Absor­ berer (sænket i vand) fugtigheden meget lang­ somt og holder sig godt i skiftende fugtighed, og den olieagtige væske­ substans i cellerne gør G.B. ret modstandsdyg­ tig, og overfor meka­ nisk påvirkning mindst på højde med de ameri­ kanske slægtninge. G.B. vil hurtigt blive »sjældent forekommen­ de« og derfor må Bossé, Niangon og diverse En- tandrophragma-sorter nødvendigvis påkalde særlig opmærksomhed.

470 600

Laksefarvede og røde nuancer, ofte figurerede. Mellemfin struk­ tur, let med- modvækst.

Afrikansk Mah. Acajou Afrique, Lagos Mah., Benin, N’Dola, N’Gollon, Sekondi Mah., Undianunu

62 G rand

Bassam

H 350 V 500

53