Snedkerbogen_1

Vægt i kg/m3 lufttør

Anvendelse

Oplysninger

Karakteristika

Oprindelse

Handelsnavn Botanisk navn Andre navne

Nr.

Xylografien, tekstilindustrien, tegnerekvisitter, tommestokke, juvelérpolérhjul, knivskafter, neg­ lepinde, intarsia (de gule årer).

Meget hård og fast. Meget små dimensioner. Zapatero ( Gossypiosper- num praecox) fra Vene­ zuela er med større dim. en god erstatning for det sjældne Buks­ bom. Også andre træ ­ sorter ( Gardenia spp., Tristania spp. Euxylo- phora spp. og Phyllo- stylon spp.) knytter buksbomnavnet til sig, hvor udseende og egen­ skaber nogenlunde be­ rettiger det. Se også Dogwood. Tåler ikke fugtighed, men holdbar under vand. Imprægneres ud­ mærket. Hård, slidfast og stærk, men ikke sta­ bil. Der produceres herhjemme ca. 300.000 m3 om året, og anven­ delsen er meget om fat­ tende. Let, blød, holdbar, ro­ lig, men ikke stærk, kommerciel ringe be­ tydning. Først og fremmest: prydtræ. Den ægte Ceder er nåletræ, se denne. Ceder ligner blødt ma­ hogni og er undertiden vimret. Det er roligt træ og let at forarbejde. Dets styrke er kun ca. Vs af centralamerikansk mah. »Harpiksindhol­ det« kan genere ved overfladebehandling. Kun de 3 Cedrus sp. er ægte Ceder. Nålene ligner Lærk. På grund af veddets lig­ hed går Enebær, Cypresser og Thuja un­ der Cederbetegnelsen, og i U SA leverer disse (bot.: Cedrus, Junipe­ rus, Chamaecyparis og Taxodium) en meget stor del af alm. byg­ nings- og snedkertræ.

800 1000

Hvidlig, citron­ gul til varm gul. Splint og kerne ud i ét. Meget tæt og homogen.

Middelhavs­ landene, Lilleasien

Buxus sempervirens Sv 28.5 S 6 4 0-1150 E - H 1330 V 950

Ofte med til­ føjelse af voksestedets navn, se under oplysn.

29 Buksbom

700 800

Hvidgul til grå og brun rød. Rød kerne er fejl. (Falsk.) Finporet, homo­ gen uden tyde­ lige årringe, men med karak­ teristiske spejl. Letåret-gullig- hvid. Tydelige vækst­ ringe, grov - asklignende - struktur. Rødlig mahog­ niagtig. Fin til grovporet, sædvanligvis ret­ vokset. Ceder­ duft. Undertiden med såkaldte »gummistreger« - mørkere »årer«. Den opr. »ægte« Ceder er ens­ artet, rødlig brun med utyde­ lige årringe. Bløde ceder- duftende nåle­ træssorter. Hold­ bare, modstands­ dygtige, lette at forarbejde, noget skøre.

Gulve, trævarer, finér, emballage som smørdritler (bøg er lugtfri), stole, sveller, drejede ting og uendelig meget andet. Cellulose, presset »kunsttræ«.

Tempererede zoner (nord og syd) I U SA be­ tragtes euro­ pæisk Bøg som bedre møbeltræ end amrk. Bøg

Fagus silvática Sv 18.0 S 530-1050-70 E 160.000

Rødbøg

30 Bøg

H 780 V 730

Møbel- og sned­ kertræ (også udv.).

Catalpa spp. Trompettræ (særlig art prydtræ)

U SA , Japan 400 550

31 Catalpa

Cigarkasser, møbler, sn.arb., træarb. i flyve­ maskiner. Lyst­ og racerbåde. (se også Yom - Hom).

450 600

Cedrela mexicana, C. odorata og C. spp. Sv 10.0 S 345-760-50 E 79.000

Central­ amerika, Brasilien, Guyana, Peru

Cigarkasse­ ceder, Vest­ indisk Ceder, Honduras Ceder, Mexi- kansk Ceder, Tabasco Ceder, Spansk Ceder, Cedro, Cedrela Libanonceder Atlasceder Deodaraceder Himmalaya- ceder Blyantceder Blyantceder Røgelsesceder Port Orford- ceder Alaskaceder

32 Ceder

(Hårdttræ)

H 295 V 480

Blyanter. Kister og skabe (møl­ sikring), snedker­ træ; Libanon­ ceder er fredet (næsten udryd­ det). Juniperus er leverandør af det vigtigste »ceder­ træ« til blyanter. Thuja sp. er sam­ men med Cha- maeclyparis spp. nogle af de vig­ tigste snedker- matr. i U SA. Til paneler i USA: Juniperus virginiana med flest mulige kna­ ster.

Cedrus libanotica, Cedrus atlantica, Cedrus deodara Juniperus procera,

33 Ceder

580 520

Lilleasien Vesti. U SA

(Nåletræ) Cypres Enebær Thuja

490

Indien

Østafrika U SA U SA U SA

Juniperus virginiana, Librocedrus decurrens, Chamaecypa- ris lawsoni- ana, Chamaecy- paris nootkaensis, Thuja plicata, Thuja occi­ dentalis

480

U SA

390

Western Red White Cedar

U SA U SA

Se også: Thuja (162).

(Aftenlandenes Livstræ).

46