Snedkerbogen_1

Derimod er det meget vigtigt at gøre sig en fore­ stilling om størrelsen af det tryk, som man kan opnå ved de forskellige presseanordninger, og metoderne for kontrol af trykket under arbejdets gang. Spindel­ pressernes, skruetvingernes og de sømmede samlingers tryk kan beregnes, men resultatet er usikkert på grund af varierende friktion o. s. v. En almindelig skruetvinge, som den, der anvendes i et snedkerværksted, giver et totaltryk på ca. 300-500 kg., hvis man spænder den, som man plejer at gøre almindeligvis. Effektiviteten hos spindelpresser kan forbedres væ­ sentligt ved indlægning af en gummipude i pressen i form af en plade eller en blok. Gummipuden virker som en fjeder. Udføres limningen under opvarmning, bør en varmebestandig gummikvalitet vælges. Ved alt for stor krympning giver ikke engang en gummipude tilstrækkelig sikkerhed, og presserne må endda efter- spændes. Anvendelsen af fjeder- eller gummipuder sker ofte i forbindelse med skruer. Trykket gives af skruerne og fjederen, eller gummipuden sørger for, at det hol­ des konstant. De vigtigste og nu mest anvendte trykanordninger er hydrauliske eller pneumatiske presser. Hydrauliske presser anvendes såvel for varmpres­ ning som koldpresning af krydsfinér etc. - overalt, hvor store tryk skal til for store flader. Pneumatiske presser anvendes mest til fugelimning, limning af kant­ lister o. 1., hvor mindre flader skal presses i hurtigt manøvrerede og let konstruerede anordninger. Tryk­ slanger bør også regnes til de pneumatiske anordnin­ ger, skønt de ikke arbejder med stempel og cylinder, men ganske enkelt ved at en slange udvides med tryk­ luft. 4. Opvarmningsanordninger og varmetilførsel. De fleste ældre limtyper, såsom kasein-, glutinlim o. s. v. anvendes uden opvarmning ved limningen. Ganske vist anvender man varme ved glutinlimens tilberedelse, og af og til varmer man træet for at for­ hindre, at en for tidlig størkning af glutinlimen ind­ træder, inden man har nået at føre fladerne sammen. For at undgå misforståelser taler vi hellere om kold- preslimning og varmpreslimning, uanset om limen på­ føres varmt eller koldt. Nogle limtyper binder ved stuetemperaturen, d. v. s. omkring +20° C eller noget derunder, men alle lim­ typers binding fremskyndes også gennem en tilpas for­ højelse af temperaturen. Derfor gælder som første Presseanordninger m ed konstant tryk. (Presseorganet følger pressefladerne).

være skadeligt og er uøkonomisk fremfor alt på grund af preskrympningen. Som vi nævnte, er trykket nødvendigt for opnåelse af en intim berøring af træfladerne samt indpresning af limen i træets porer, hvorigennem den mekaniske forankring af limen opnås. Trykket bør væ re jævnt under h ele pressetiden, uafhængig af, hvordan det fremkaldes, gennem skruer, belastning, fjedre, hydrauliske eller pneumatiske tryk­ anordninger. Limen må stå under jævn tryk i hele bindingstiden, d. v. s. medens limen endnu er mere eller mindre plastisk, ellers kan man ikke gøre regning på at få en kontinuerlig og tynd limfuge. Hvis trykket ikke opret­ holdes, vil der dannes hulheder i fugen på grund af, at limen delvis forsvinder ved opsugning i træet og vandfordampning. Disse formforandringer og følgelig trykbehovet er afhængigt af træsorten (løse eller hårde træsorter), pressetiden, trykket, temperaturen samt limens visko­ sitet og hærdningsegenskaber. Trykfaldet kan man let påvise i praksis. Ved lim­ ning med skruetvinger, skrueknægte etc. kan krymp­ ningen være så stor, at disse sidder helt løst efter en vis tid, særlig ved limninger under opvarmning. Det er klart, at limens følsomhed afhænger af limtypens almindelige egenskaber og særlig på udfyldningsegen­ skaberne; og fenolkoldlim er, hvad trykket angår, mindre krævende end urealim af almindelig type (ikke udfyldningslim). Man kan opnå pressetryk af skiftende effektivitet ved hjælp af mange slags metoder og an­ ordninger. Bortset fra specielle tilfælde kan man ind­ dele presseanordninger i to store grupper. 1) Mekaniske presseanordninger m ed fikseret tryk. (Presseorganet følger ikke automatisk presse­ fladerne). a) Skruetvinger, skrueknægte, spindelpresser og lignende. b) Sømmede samlinger, sammenskruede samlin­ ger, kilesamlinger og lignende. 2) Presseanordninger m ed konstant tryk (presseorganet følger automatisk pressefladerne). a) Belastningsanordninger. b) Fjedre, gummipuder. c) Hydrauliske eller pneumatiske presser, tryk­ slanger. d) Trykanordninger med direkte væske- eller luft­ tryk, f. eks. gummisækmetoden med vand- el­ ler lufttryk. Mekaniske presseanordninger m ed fikseret tryk. De fleste af disse presseanordninger er så velkendte, at en nærmere beskrivelse af dem må anses for at være overflødig.

359