Snedkerbogen_1

ikke længere end 2-3 måneder, hvorimod hærderen er ubegrænset holdbar.

øges fugens styrke med ovennævnte pressetider endnu i 16-20 timer. For at fremskynde hærdningen og udnytte presse­ anordningerne kan man tilføre varme ved hjælp af metalplader, varmeskabe, varmluftsblæsere eller elek­ trisk opvarmede varmeplader, autoklave ved gummi- sækmetoden, højfrekvent strøm samt infrarød strå­ ling. Når fenolkoldlim anvendes til limning ved stue­ temperatur, bliver den gradvis tykkere, indtil den størkner. Ved varmehærdning bliver limen først mere tyndtflydende. Jo højere temperaturen er, desto tyn­ dere bliver limen, men på den anden side bliver tiden, i hvilken viskositeten falder, kortere. Under ugunstige forhold kan formindskelsen af viskositeten forårsage, at limen løber ud af fugen, særlig når spredningen har været alt for rigelig, eller i revner, således at man får magre fuger. Hærdningen og viskositetsformindskelsen gennem opvarmningen vil udligne hinanden. Langsom op­ varmning bevirker, at limen flyder ud af sammen­ føjningen; hurtig opvarmning derimod fremmer hærd­ ningen. I tilfælde af at den hurtige opvarmning med hensigtsmæssige metoder ikke kan opnås (højfrekvens og strålevarmeplader e. 1.), bør man iblande fyld­ stoffer. Dette gælder særlig, når varmen skal tilføres fugen gennem tykke trælag eller gennem gummisæk­ kens vægge i autoklaver eller ved presning af tykkere laminater mellem presseplader. Ligesom for andre koldhærdede kunstharpikslime er også fenolkoldlimens hærdningshastighed afhængig af den tilsatte mængde hærder. Større fugtighedsind- hold i træet virker spædende på hærderen og derigen­ nem kan hærdningshastigheden mindskes. Træ med lidt over 16 % fugtighedsindhold kan limes, hvis man øger tilsætningen af hærder noget. Men på alt for fugtigt træ kan det forekomme, at limen ikke væder fladen rigtigt og derfor ikke kan trænge ind i porerne, da den ikke er vandopløselig. Den danner ligesom fede dråber og øer, »trækker sig sammen«, som man siger. Hvis man ser bort fra nødvendigheden af opvarm­ ning og nøjagtighed ved blandingen, er limen let at have med at gøre og er meget egnet for limning af alle slags trækonstruktioner med lange og varierende samletider, f. eks. gitterkonstruktioner, flyvemaskiner, bjælker, søjler, skibskøle, master m. m. Fenolkoldlim er overordentlig velegnet til anven­ delse i forbindelse med gummisækmetoden. Ved limning af komplicerede finérkonstruktioner, f. eks. kanoer, badekar, benzintanke til flyvemaskiner etc. tillader den glidning af de enkelte finérer mod hin­ anden. Limningernes kvalitet er den bedst tænkelige og står i en klasse for sig blandt de selvhærdende limtyper. Den ublandede lims lagringsevne er desværre

Filmlimning - tørlimning - med urea- og fenolfilm. For overskuelighedens skyld vil vi her behandle alle filmtyper, fenolfilm, ureafilm og film for limning af træ mod metal. Uafhængigt af på hvilken basis filmen er fremstillet, fenol-, urea- eller melaminharpiks, er anvendelses­ måden i praksis næsten den samme. Filmen består af tyndt papir imprægneret med en kunstharpiksopløsning. Imprægneringen sker i en sær­ ligt konstrueret maskine, i hvilken papiret efter på­ føringen af harpiksopløsningen tørres og oprulles. Filmens vægt er i almindelighed på mellem 60-70 g/m2 og er omkring 0,1 mm tyk. Ureafilmen er transparent og svagt brunlig, eftersom ubleget sulfat­ papir anvendes som bærer. Fenolfilmen har en noget varierende farve, lyse- til mørkebrun. Melaminfilmen kan med hensyn til udseendet dårligt nok skelnes fra ureafilmen. Med filmen har fabrikken så at sige overtaget for­ brugerens blandings- og spredningsarbejde. Tilskærin­ gen af limen indebærer ekstra udgift, men på den anden side er limning med film renligere, idet praktisk talt alt rengøringsarbejde bortfalder. Filmen lægges blot mellem finérerne og presses. Spredningen er af en overordentlig stor jævnhed, som næppe kan opnås med flydende lim. Man er uafhængig af limningstiden. Arbejdet kan planlægges og for­ beredes bedre. Limens levetid (1 år) behøver ikke at volde besværligheder. Film-finérstablene kan presses straks eller efter flere ugers forløb under forudsætning af, at finérens fugtighedsindhold holdes inden for det foreskrevne område. Presningen sker i samme tempo og ved samme temperatur som ved flydende lim. Når arbejdsstykket kommer fra pressen, er det klar til videre forarbejdning. Afkøling og konditionering er alt, hvad der behøves. Dette lyder jo meget besnæ­ rende, men hvori består da vanskelighederne? Filmlimning kræver større nøjagtighed ved forar­ bejdningen end nogen af de andre limtyper gør. Lim­ ningen sker uden ekstra tilsætning af vand til fugen, men de små mængder, der findes i limen og træet, er absolut nødvendige. Harpiksen i filmen er i en glas­ agtig tilstand og må ikke klæbe under lagringen. Ved opvarmningen smelter harpiksen mellem finérerne og påvirkes af træets fugtighedsindhold. Tørt træ kan ikke limes, da harpiksen ikke trænger tilstrækkeligt ind i det. På den anden side flyder harpiksen for meget, hvor træet er alt for fugtigt. Man kan ikke lime med film, hvis man ikke holder sig inden for de foreskrevne fugtighedsgrænser.

352