Snedkerbogen_1

De i løbet af de sidste 10 år her i Danmark frem­ stillede finérpresser har til en vis grad revolutioneret den moderne limningsteknik, idet disse presser fabri­ keres med planer, hvor man kan opnå en hidtil ukendt temperaturkontrol, og planernes store varmekapacitet sikrer en konstant temperatur hele tiden, hvilket na­ turligvis forøger såvel produktiviteten som kvaliteten. Træets fugtighedsindhold opgives i % af det ovn­ tørrede træs vægt eller mere præcist udtrykt af den tørre træsubstans’ vægt. Luftens relative fugtighed Ved enhver temperatur kan luften optage en be­ stemt mængde fugtighed i form af damp. Luftens virkelige indhold af vanddampe udtrykt i % af ind­ holdet af vanddampe i fugtmættet luft med samme temperatur benævnes luftens relative fugtighed. Når træ lagres i tilstrækkelig lang tid i luft med en vis relativ fugtighed, står træets fugtighedsindhold i et vist forhold til luftens relative fugtighed. Jo højere denne er, des større bliver træets fugtighedsindhold. Konditionering kalder man befugtning eller tørring af træ i luft af et bestemt relativt fugtighedsindhold til et vist ønsket fugtighedsindhold, indtil »ligevægt« er opnået, det vil sige, når vand hverken optages eller afgives ved fortsat lagring. Koldlim og varmlim I det følgende kalder vi alle limtyper, der ikke kræver nogen opvarmning af arbejdsstykkerne for at binde, koldlim og taler da om koldpreslimning eller kortere sagt om koldlimning. Varmlimning kræver opvarmede anordninger; om limen påføres varm eller kold har her ingen betydning. Visse limtyper kan an­ vendes til såvel koldpreslimning som varmpreslim- ning, f. eks. urinstoflim, resorcinallim, kaseinlim eller soyalim. Primærlimning er et udtryk som betegner limningen ved fremstilling af krydsfinér og lameltræ. Udtrykket sekundærlimning anvender man, når man sammen­ limer disse allerede forud limede træmaterialer, f. eks. ved flyvemaskinfabrikation, møbelfremstilling og byg­ ningskonstruktioner . Holdbarhed, ældning og udmatning hos limfuger Limfugens holdbarhed betegner dens evne til at modstå påvirkning af de kvalitetsforringende faktorer (spec. fra et styrkemæssigt synspunkt), som med tiden påvirker den. Ved bedømmelse af holdbarheden må man tage hensyn til, at ikke blot limsubstansen, men også træet omkring fugen er under påvirkning. Limede

Det totale tryk er lig med manometertrykket X stempelarealet. Af største interesse i denne forbindelse er det så­ kaldte specifikke tryk, og det er kun dette, som har direkte betydning for limningen. Det specifikke tryk i kg pr. cm2 er lig med det totale tryk presset fladeareal Man bør skelne dels mellem pressetryk, hvor det specifikke tryk holdes konstant, f. eks. gennem hy­ drauliske anordninger, ved at presseorganet følger med pressefladerne og dels fikseret tryk, som udøves af alle mekaniske presseanordninger, og i det til­ fælde kan trykket under presningen mindskes gennem træets krympning eller ved, at limen delvis presses ud af fugen. Pressetiden regnes fra det øjeblik, hvor arbejds­ stykket er under fuldt tryk, og indtil trykket holder op. Som ovenfor nævnt regnes pressens tilslutnings­ tid ikke med ind i pressetiden, men i limningstiden. Ved korte pressetider (f. eks. varmpreslimet kryds­ finér) angiver man pressetiden i minutter, medens lange pressetider (eksempelvis koldlimning af træ­ konstruktioner) regnes i timer. Ved ekstremt korte pressetider ved højfrekvenslimning angiver man bedst disse i sekunder. I visse tilfælde ophæves pressetryk­ ket inden limen definitivt har bundet helt færdig. Af mange grunde benyttes nu ofte metoder, hvor man kun lader arbejdsstykket sidde inde, indtil limen er tilstrækkeligt afhærdet til at holde finéren på plads, hvorefter den endelige afhærdning finder sted uden for pressen. Videre bearbejdning af arbejdsstykkerne kan i så tilfælde først ske efter en vis modningstid. Modningstiden er således tidsintervallet mellem presningen og arbejdsstykkets videre bearbejdning. Pressetemperaturen måles i pressepladerne og op­ gives i 0 C. Ved limning af tykke genstande kan det være vigtigt at følge temperaturstigningen i limfugen, f. eks. ved tyk krydsfinér, højfrekvenslimninger etc., hvor temperaturen i fugen først opnås efter en vis tid. I praksis svinger temperaturen ofte omkring en middelværdi, når man limer ved forhøjet temperatur, hvilket dels beror på, at temperaturreguleringen ikke altid er nøjagtig, dels på, at temperaturen alminde­ ligvis daler, når arbejdsstykkerne indlægges i presser, varmeskabe etc. Af praktiske grunde måler man ikke arbejdsstykkernes temperatur, men nøjes med at fast­ sætte og kontrollere temperaturen i presser, varme­ skabe etc. Pressetemperaturen ændrer sig med andre ord under pressetiden, og i visse tilfælde har dette en afgørende betydning for limningsresultatet og for driftsøkono­ mien.

334