Snedkerbogen_1

sådanne madrasser giver efter, afhængig af de indlagte fjedres hærdning, antal og tykkelse. Hertil kommer polstringen, der omslutter fjedrene og stålrammen, som madrassen er syet ind i. Polstringen består af en svær kokospolsterplade med påslået jutevæv, dette er fastsyet til fjederindlægget. Derover kommer et lag kartet, mølpræpareret krøluldspels og et lag hvidt bom­ uldsvat og herudenom bolstret. Nogle typer er forsynet med ca. 700 cylindriske fjedre (fig. 574), andre har ca. 160 kraftige, koniske fjedre (fig. 568). Bedst er det, hvis fjedrene snoes ind i hinanden. Madrasser med en højde på 18-22 cm (»luksus«), er kun en rekla­ memæssig fordel. De vil hurtigt give fo r meget efter og medføre hængekøjehvile. Hvis man vil bruge en springmadras, skal man bruge de modeller, der ikke er over 10-14 cm høje. De bør være forsynet med indtil 25 års garanti på stel- o g fjedersystem, og de bør altid være placeret på en finér- eller No-Sag-bund, ellers bliver de endnu dårligere at hvile i, når de er for høje, d. v. s. over 10-14 cm. En anden blød madrastype er skumgummimadras­ sen (fig. 575). Den må ikke være over 6-10 cm høj, ellers gynger den for meget. Den bliver også for varm at ligge på, når den er for høj. Gummiet kan give idiosynkrasi. Madrasserne må forsynes med bomulds­ betræk af svær type eller læder-plasticbetræk forsynet med luftventiler. Hovedpude. Der findes to muligheder, dels den gammeldags hovedpude stoppet med halvdun, dels heldun, som dog bliver for varm. Den bedste størrelse er på 45 X 70 cm, men mange mennesker får hovedpine af for faste, høje hovedpuder, og til dem kan det anbefales at bruge pølle i rummet mellem nakke og skulder, hvorved halsrygsøjlesvajet bevares i rygliggende stil­ ling. En sådan pølle bør ikke være for hård, og ca. 18 cm i diameter. LITTERATURLISTE Åkerblom , B.: Sångbottnar. Helse og Arbete. 2: 37, 1955. Ahlman, K .: Sanger och ryggproblemer. Helse og Arbete. 2: 17, 1955. Bang, J.: Lærebog og Håndbog i Sygepleje. 1: 209, 1953. Berglund, E. m. fl.: Båddmobler. Mobelfunktionsundersok- ningar. Stockholm 1950. Halkjær, L. m. fl.: Senge og sengeudstyr. Lysbilledserie 245/56 fo r Landbrugets Informationskontor. Reynolds, R.: Beds. N.Y. 1952. Seidelin, H.: Sengen som objekt for standardisering i industriel masseproduktion. Helse og Arbete. 1: 85, 1954. Snorrason, E.: Siddende arbejde og arbejdsstillingerne. Statens Husholdningsråd. Faglige meddelelser nr. 6 , 1956. Snorrason, E.: Tanker ved Sengen. Månedsskr. f. prakt. Læge­ gern. og soc. Medicin. 37: 13 3 -5 1 , 1957. Tørring, M.: Sov godt. Husholdningslærerinden. 26: 74, 1955.

Fig. 574. Springmadras.

sammen på belastningsstederne, så faconen bliver dårlig. Vegetabilmadrassen, der er stoppet med plante­ fibre, og kapokmadrassen vil også være tilbøjelig til at klumpe sammen uden om belastningsstederne. Bedre er moltoprenmadrassen (fig. 573), der inde­ holder smuldret syntetisk skumgummi; den smyger sig, som det ses af fig. 570-571, godt om den hvilende uden at give for meget efter. Den bør være kanalsyet og ikke over 8-9 cm høj. Da den på grund af sit gummi­ indhold bliver varm at ligge på, er det bedst at lægge en tynd rullemadras over den og et hessianunderlag mellem sengebund og madras. Efterhånden er det lykkedes at præparere skumgummimadrasserne, så de kan opsuge 25 pct. af deres egen fugtighed, sådan som krølulds- og krølhårsmadrasserne gør det. Den allerbedste faste madrastype er krølhårsma­ drassen. Den er stoppet med hestehale- og mankehår, har en højde på ca. 8-10 cm og beholder sin facon gennem årene. Desværre er det dyrt underlagsmate­ riale, hvorfor det ofte opblandes med ko- og svinehår. Undertiden kan madrassen laves billigere ved at stoppe hoved- og fodenden ud med krøluld, uden at det øde­ lægger dennes madrastypes hensigtsmæssige eftergive- lighed. Det kan være praktisk til sygesenge at opdele madrassen i tre dele: under hoved, under krop og under sæde + ben. Under bløde madrastyper findes den model, der oftest er omtalt: springmadrassen. Alt for ofte er det bløde, bævrende foretagender, som man kan blive søsyg af at ligge på. Fig. 570-571 viser, hvor meget

Fig. 575. Skumgummimadras.

328