Snedkerbogen_1

som regel en kortere eller længere grenstump tilbage, der ligeledes gradvis omsluttes og måske til sidst helt indkapsles i stammen. Den herved opståede del af knasten, der ikke længere har nogen forbindelse med det omsluttende stammeved, benævnes som død eller tør, se fig. 14 og 15. Knastdannelse forringer næsten alle træets tekniske egenskaber, ikke alene som følge af selve knasterne, men også fordi de forårsager for­ styrrelser i det omgivende veds opbygning og regel­ bundne forløb. Sidstnævnte forhold kan imidlertid også forårsage en dekorativ struktur i træets snitfla­ der, der forhøjer dets værdi til anvendelser, hvor denne egenskab har særlig betydning. Knasternes størrelse, form, farve og placering danner ofte et af hovedkri­ terierne for træets kvalitetssortering. Vedrørende for­ skellige knasttypers benævnelse i savskåret træ hen­ vises til omstående svenske tabel, se også fig. 16. Ved lokale ødelæggelser af det levende træs bark og underliggende vækstlag (kambium) opstår der fo r­ styrrelser i årringsdannelsen. Træet søger sædvanlig­ vis at beskytte det af en sådan ødelæggelse blottede ved mod udtørring og infektion gennem afsondring af harpiks eller gummilignende stoffer. Fra det om­ kring sårfladen liggende kambium dannes efterhånden vedvæv, der valkagtigt skyder sig ind over såret, og, hvis dette ikke er for stort, med tiden forener sig til et sammenhængende vedlag, der indkapsler de af­ sondrede stoffer og barkrester. Disse såkaldte bark- lagsdannelser medfører værdiforringelser i samtlige træets anvendelsesformål.

Fig. 13. Øverst: Overvokset frostrevner i eg. Nederst: Overvokset frostrevner i gran.

tilsvarende årringe i stammen, og efterhånden som grenene bliver tykkere, bliver knasterne stedse større og danner derved kegleformede legemer med spidsen vendt mod stammens centrum. Sådanne knaster kal­ des levende eller faste. Når grenene dør, bliver der

Fig. 14. Snit gennem en overvokset knast i en stamme.

Fig. 15. Øverst: Fast knast. Nederst: Løs knast.

30