Snedkerbogen_1

Fig. 499, stabelstol (F.H.). Sædets bløde form, bene­ nes tilspidsning er et par detail som understreger, at denne type er mere beregnet til almindelig møblering. Understellets opbygning er stærk, sprossen fortil er sænket og er derfor med til yderlig at øge stellets styrke. Alle bryster og samlinger er gjort brede. Fig. 500, wiener-stol (F.H.). Man siger, at wiener­ stolen er den stærkeste type stol der findes. Alt und­ tagen krydsfinéren er slankt dampkogt bøgetræ. Alle runde emner bliver drejet inden damp-bøjningen. Sto­ lens store styrke skyldes, at træet går på langs, trods de runde former og samlinger, som boltes og skrues sam­ men, giver en vis tilladt elasticitet, samtidig er hver selvstændig del af stolen fjedrende. Fig. 501, syæske-stativ (F.H.). Enkel og ligetil står det, nemt at bevæge sig med, billig i anskaffelse, lige­ som formen er god. Altsammen noget som skulle kunne inspirere og videre bearbejde. Fig. 502, A-X stolen (ark. P. Hvidt og Mølgaard Nielsen). Et kendt, men et meget fint inspirerende eksempel på, hvorledes en helt ny stoletype blev til. De to formpressede krydsfinér går med en feder ind i vangerne, de fire drejede sprosser har i den ene ende et venstre skåret gevind og i den anden ende et højre skåret. Det har den simple fordel, at når man drejer sprossen ind i venstre vange, drejes den samtidig ind i den højre. Mere end otte metalgevindstykker er ikke nødvendige for at holde selv så stor en stoletype godt sammen. Opbygningen af vangen er lige så enkel, som den er smuk. Man har en kerne af massiv træ, for- og bag­ ben, omkring disse limes flere lag tynde tykkelser, som faktisk danner vangen, der nu er meget stærk, fordi den er lamineret. Ideen med at kunne samle et møbel med jernbolte er i sig selv god og indebærer mange nye muligheder. Fig. 503, gruppe (ark. Ejvind Johanson, F.D.B.). Her ses et behersket forsøg på, hvorledes de samme bærende elementer kan bruges i stole som i bord, ideen er god; men kræver, hvis den tages op, at de enkelte dele dyrkes efter hver sin funktion. Det skulle ikke så gerne blive sådan, at vi til sidst bare skulle sidde i og ved et stativ, og det var ligegyl­ digt, hvad der var op eller ned på det. Fig. 504, skab (snedkermester Jacob Kjær). Et smukt og roligt ydre, den vandrette midterdeling understreger skabets form og brugsmæssig er det en fordel. Jalousiets fine reliefvirkning begrænses smukt af den skråtstillede sidetykkelse. Soklen virker let men konstruktiv stærk og den tunge skabsform bæres let af soklens opbygning. Et citat af Jakob Kjær, som dækker al møbelform­ givning: »Møbler er diskrete tjenere, som står langs væggen og betjener én«.

Fig. 501.

I dag, hvor typen er kommet ind i vor daglige møblering, er formen blevet mere dyrket. Her ser vi på figuren en type mest beregnet for offentlige rum, den har derfor nedfalset sæde, alle kanter er blød- gjorte, trænaglerne, som holder kopfstykket på plads, står udenfor, men blødt afrundet, hele stoleformen er faktisk som ét stykke godt værktøj.

Fig. 502.

292