Snedkerbogen_1

Fig. 464.

derved, at tappen ikke svinder i samme grad som hvis tappen var fuld sargbredde. Før man linier, skal alle tappe rundes på kanter og hjørner samt over enden, man må samtidig se efter, at tappen ikke går i bund, der bliver derved ikke plads til limen og brystet bliver som følge deraf åbent. Rammer med krydsfinér. I mange tilfælde kan man udmærket anvende kryds­ finér på ramme, når f. eks. et stykke arbejde bliver for dyrt at udføre i møbelplade; dette er en ret god me­ tode, kun må man iagttage ved påsmøring af limen på rammens flade, at ikke limen bliver strøget helt ind til underkanten, ellers vil rammestykket vise sig i fuld

bredde senere gennem krydsfinéren. Fig. 464 viser to eksempler med og uden kantlimning.

A

G

Hyldebæring. Fig. 465 viser nogle eksempler på hyldebæring, den massive side med noten i hvilken hylden hviler, hylde­ kanten rundes ganske let for at give lettere og mere glidende gang, samtidig må noten pudses glat og jævn. Denne metode kræver naturligvis, at træet er første klasses. Den anden viste er pålimningerne på skabs- siden, de rundes på hjørnerne for bedre at kunne fange hylden som stikkes ind, pålimningerne bør være slankt rent og tørt træ. De to næste er billigere og meget anvendte måder at bære hylden på. Den tunge­ formede og vinkelhyldebæreren er gode og også meget brugte, de virker især godt, når de stemmes op i under­ siden af hylden, og forhindrer, at hylden glider frem, og at den altid ligger præcis enten glat med forkanten eller har et mindre tilbagespring. Det Ringerske pa­ tent er det sidste og om muligt det bedste, idet, som man ser på fig. 466, anbringes bøjlens to spidser i hyldesiden og den øvrige del af bøjlen glider let i hyl­ dens not i endetræet. Denne måde, at der ikke ses no­ get, når hylden er på plads, er en gevinst og dermed forøges arbejdets kvalitet. Trådens ringe dimension gør samtidig at hulafstanden på højden kan være min­ dre end den man ellers holder mellem hullerne. Klapkonstruktioner. Fig. 467 og 468 er i princip ens. Omdrejningspunk­ tet er et pindhængsel i begge tilfælde. Fig. 467 har en

Fig. 465.

276