Snedkerbogen_1

Når man arbejder med massivt træ og har faste hylder eller skillerum i møblet, anvender man grat­ samlingen. Almindeligvis grater man kun på én side, og når det er en hylde, da kun på undersiden, man op­ når dermed, at samlingen på hyldens overside, selv om træet skulle slå sig med årene, syner tæt. Selv den ensidede gratsamling er en meget stærk konstruktion. Den dobbelte grat anvendes mere, når man arbejder med tyndere trædimensioner, og især når f. eks. en gratliste eller revle skal gå på tværs af træets længde- Gratsamlinger.

Enkelt graining

% -i %

L X Dobbelt gratning

Enkelt feder.

Løs feder

Dobbelt feder

Fig. 451.

retning. Ved limningen må man kun lime listen på det forreste stykke, da træet ellers ikke vil kunne svinde. Gratsamlingen anvender man lige godt til massivt som til møbelpladearbejde. Arbejdsmetoden for at udføre denne kileformede not med én skrå side udføres således: Hyldens tykkelse ridses med et ridsbor tværs over siden, den rids, som bestemmer hyldens overkant, rid­ ses kraftigere op end den underste. Derefter ridses ca. 3-4 mm over den underste kant igen en kraftig rids, som fører skråt frem, således at sporet nu er ca. 18 mm ved bagkant og ca. 15 mm ved forkant, man stopper ca. 6 mm fra forkanten, som vist på fig. 451. Med et skarpt stemmejern skæres nu de to ridser for; når dette er udført, vender man stemmejernet med fasen ned mod træet og skærer derefter en skrå spån væk, så de kraftigt optrukne ridser nu står fri, og der er givet plads for, at gratsaven kan skære nøjagtig til ridsen. Nu skæres der V 3 af sidens tykkelse ned i begge sider; ved skæring i øverste snit holdes gratsaven lidt skrå, så snittet bliver underskåret, og man har derved sikkerhed for, at hyldens overside bliver ganske tæt i samlingen. I det underste snit, som er ridset skråt fremefter og derved gør noten spids, holdes gratsaven så tilpas skrå, at noten bliver bredere for neden; nu stemmer man det meste af træet væk for derefter med en grundhøvl at rense bunden. Grundhøvlens jern er

Fig. 450.