Snedkerbogen_1

limning af store hjørneklodser, som må limes om­ hyggeligt efter forudgående tanding både af hjørne­ klods og limested. Når riglerne er anbragt i bordet, må de ligge nøj­ agtigt parallelt med hinanden. Søjleborde m ed rigler. Der er to måder at udføre udtrækket på. Hvis søjlen er delt i to dele, kan man anvende længere udtræk, da man får to støttepunkter, når bordet er trukket ud. Hvis søjlen bliver stående, når bordet trækkes ud, må man udvise forsigtighed og passe på, at bordet ikke vipper ved for stor overvægt; det vil være nødvendigt at bruge to bukke, selv om det så vil være noget besværligt at sidde ved bordet. Søjlen fastgøres på broen med en bolt ned gennem søjlen og desuden med skruer eller dyvler. Broen fastgøres nu på den midterste rigle, og hvis det viser sig, at den er for tynd, flækkes den på højkant, og et efter for­ målet tilpas tykt stykke træ limes imellem. Et firkantet bord med rigleudtræk i den ene ende giver mulighed for mere end det dobbelte af pladens længde, og samtidig er der plads inde i sargen til de tre udtræksplader. Det tilrådes at lave tap også i den frie ende af den faste sarg, så bordet, når det er skubbet sammen, bliver så tæt og stabilt som muligt i hjørnerne. Ud­ trækspladerne aftappes bedst ved at påsætte ganske lave lister på tværs af pladerne, som griber ned over den udtrukne rigle. Det hollandske bordudtræk. Bordet kan i udtrukket stand højst blive dobbelt så langt som i sammenskubbet tilstand, og i så fald bruges ingen bro. Hvis man bruger en bro, bliver bordets udtrukne længde 15 cm kortere.

Da pladerne ligger frit og derfor kan slå sig, er det meget nødvendigt, at træet til pladerne er udsøgt. I almindelighed bruges møbelplade dertil. Møbelpladen må naturligvis være tør og af god kvalitet og helst med samme slags finér på begge sider. Hvis det ikke kan fås, må man sørge for, at finéren på undersiden trækker lige så meget som finéren på oversiden. Pla­ derne kantlimes på alle fire kanter. Hvis den færdige plade skal være lakeret på oversiden, må man give undersiden en gang lak for at modarbejde at pladens overside bliver hul på grund af stadig luftpåvirkning. For at undgå, at den underste plade skal blive ridset på oversiden, Urnes to strimler filt på langs på under­ siden af den øverste plade, og for at filtet ikke skal løsne sig i enderne, stemmer man enderne af filtet ned i pladen. Hollandsk udtræk m ed bro. Det almindeligste er hollandsk udtræk med bro. Broen fastskrues på sargen; den mest anvendte bredde er 15 cm. Stokkene må være af udsøgt stærkt og slankt træ, ca. 3 cm i tykkelsen og ca. 4 cm i bred­ den. Det er stokkene, som er idéen i udtrækket. Den øverste plade bringes på plads ved hjælp af to rundstokke, som er boret op i pladens underside. Man kan i stedet for rundstokke anvende en jern­ stang, ca. 1 cm tyk, påsvejset en jernplade med fire skruehuller; den skrues fast efter nedstemning i under­ siden af den øverste plade og virker på samme måde som rundstokkene, som styretap. Riglerne eher ud­ træksstokkene styres ved to tværsarge, som indgrates i sargen; de tjener til at få stokkene til at glide let og roligt og dermed give bordet kvalitetsstempel. Jo større pladefremspring over enden, desto mindre stokke og dermed følgende dårligere gang i udtrækket.

□ Fig. 436. Torben Hansen patent: Dansk Rigelfabrik.

Fig. 437. A : Pladens bredde ind. B: Pladens tykkelse ned. C: Pladen påskruet.

267