Snedkerbogen_1

blødere end høstved, og i ringporet træ er bredåret ved mere slidstærkt end smalåret, og hvis man skærer træet »på spejlet« (så årerne står lodret mod snit­ fladen) får man det roligste træ og den største slid­ styrke. Hvad gør en træsort hård at »arbejde i«? Næsten altid - og først og fremmest - forkert værk­ tøj, evt. forkert brugt værktøj, eller for blødt og »klæbende« træ. Træ kløves lettest m e d fibrene, saves i reglen lettest på tværs af fibrene. Nåletræ kløves lettest, når det er tørt, men saves bedst, mens det er vådt. Hårdt løvtræ forarbejdes let­ test, mens det endnu er noget vandholdigt, mens bløde hårdttræssorter har det omvendt, hvilket skyldes, at vandet giver sejghed, hvorved de lettere træsorter kommer til at klistre til værktøjet (fibrene slynges om æggen), mens fugtigheden kun har en tilpas blød­ gørende virkning på det hårde (meget hårde) træ. Desuden skal nævnes de for værktøjet sløvende fremmedstoffer i veddet, som f. eks. kisel, men de er ikke noget stort problem nu om dage, hvor man næsten altid kan skaffe det hensigtsmæssige redskab til forarbejdningen. Maskinindustrien og træindustrien er også på dette område nået vidt. Hvilket ved er sejgt? Vådt v ed ! Vand er forudsætningen for sejghed. Filtret v ed ! Derfor er løvtræer sejgere end nåle­ træer, som har en så ensartet cellebygning. Ungt v ed ! De store kar giver større sejghed. Endvidere er reglen, med kun få undtagelser, at lette træsorter har sejgere ved end tunge, (sejgt = stor blivende formforandring udenfor elasticitetsgræn­ sen; sønderbrydes det, inden elasticitetsgrænsen er nået, er det skørt). Er træ holdbart? Svaret vil her næsten altid blive: Nej, fordi man er så vant til at tænke på træ som noget, der forgår meget let på grund af de veddestruerende organismer, mens sandheden er den, at der næppe findes noget felt, hvor træ, rigtigt forarbejdet, ikke med fordel kan bruges og gøre fyldest. At træ uden beskyttelse ikke kan holde i overgan­ gen luft til jord eller vand, er velkendt, men det er træ som materiale ikke ene om. De samme mennesker, som vanemæssigt fejer spørgsmålet om træ og hold­ barhed til side, overser den kendsgerning, at der næppe findes noget materiale, som er uforgængeligt under alle vilkår. De fleste metaller tæres bort, når de bliver

Træets forskydningsstyrke parallelt med marvens forløb i veddet spiller en større rolle end trækstyrken. Den udgør kun ca. 25 % af trykstyrken, men varierer iøvrigt en del og er meget afhængig af veddets til­ stand; navnlig aftager styrken stærkt ved revner og knaster. Man bruger derfor en eller anden form for sammenboltning eller dyvling for at udligne en even­ tuel svaghed i materialet eller konstruktionen. Da værdier for forskydningsstyrken ikke er medtaget i registeret, skal her bringes nogle sammenlignende tal for 9 almindelige træsorter:

Tallene er fra Kollman 1951 i kg/cm2. Træsort Nåletræ: vægt 1 5 % vand tryk

træk bøjning forskydn. hårdh. Janka

Rødgran Skovfyr

470 430 520 470 590 470

820 950 970

690 880 870

70 240

. . .

260

10 0

Lærk

.........

90 330

Pitchpine

(palustris) .

670 500 5 10 400

910 105 370

Oregonpine .

890

700

80 280

Løvtræ: A s k ................. Bøg .............. Hvidbøg . . . . Egetræ .........

690 440

1060 130 670

720 530 1230 1080 150 690

830 700 690 540

14 10 150 780

880

590

1 2 0 0

1 1 0

Hvad påvirker træeis elasticitet? Først må det siges, at også elasticiteten er afhæn­ gig af de individuelle vækstforhold, men synes i reglen at følge kurven for hårdhed og langfibrethed. Ungt træ er mere elastisk end gammelt træ, som træ med brede årringe er mere elastisk end smalåret træ. Smalle årer fortæller, at træet er vokset langsomt, så der kun er afsat et tyndt lag høstved, og det er høstved, der giver styrke. Defekter nedsætter elasticiteten, knaster og alder ligeledes. Hvad indvirker på hårdheden? Først og fremmest vandet, der nedsætter hård­ heden i afgørende grad. Parallelt med fibrene er hård­ heden større end vinkelret på dem, og større parallelt med marvstrålerne (radialt) end parallelt med år­ ringene (tangentialt). Hos nåletræer giver det største harpiksindhold det hårdeste træ. Hvad forstår man ved en slidfast træsort? Som regel en hård træsort, og således, at slidfast­ heden desuden tiltager med homogeniteten. Det inderste ved er blødere end det ydre, vårved

24