Snedkerbogen_1

Derefter pålimes stopklodserne, og når fronten skal afpudses, lægges mellem stopklodsen og indersiden et stykke nøddefinér, hvorefter fronten afpudses og nøddefinéren fjernes. Alle skufferne springer så en lille millimeter tilbage for fronten. Dernæst slibes alle kanterne, så de ikke føles skarpe, og ved den endelige skuffegang kan man gnide dem med en anelse paraffin, for at give skufferne en let gang. Ved tilpasning af skuffebunden står man sig ved at støde den i vinkel efter skrogets indvendige side og fronten. Bunden skal passe stramt og absolut gå i bund i noten. Det er en betingelse for at opnå en fin skuffegang. I et godt møbel skal skufferne alle have ensartet gang; de skal gå let og dog stramt, især på det sidste stykke. Det er bedst, at skufferne strammer på de sidste 5-6 cm. Dørens tilpasning. Det er lettere at tilpasse en dør end en skuffe, men der er dog en del at iagttage. Her omtales et møbel med to plane døre. Dørene skal rettes, når de ligger sammen, d. v. s. man skærer falsen i midten og regner med, at det, som skal høvles af bredden, skal høvles af yderkanten. Dørene lægges op på bænken, eller bedre på en tyk, plan flade. De rettes med rubanken, tandes derefter og finéres. Efter tørringsperioden har man sikkerhed for et godt grund­ lag. Møblet skal - som ved tilpasning af skuffer - være påskruet sokkel og opklodset, og bagklædningen skal være påskruet. Man går ud fra midtermærket, som er afsat på møblets front, og passer dørene til på bredden efter dette. I højden skal der være en halv millimeter »luft«, ved større døre, f. eks. klædeskabsdøre, op til en millimeter »luft«. Møbellåse. Til møbler anvendes forskellige typer låse: nøgle­ låse, rigellåse, magnetlåse og klinkelåse. Magnetlåsen er en ny type, som anvendes ofte, fordi den på let og fordringsløs måde holder en dør eller en klap lukket, dog bedst anvendelig på mindre døre og klap- størrelser. Snedkeren bør lægge megen vægt på at bruge de bedst egnede låse og beslag, og han må aldrig slå sig til tåls med den sædvanlige tingenes tilstand. Det er trist at se et godt og smukt forarbejdet møbel, hvor nøglen stikker langt uden for fronten. Derved trækkes møblet ned i kvalitet, og man bør derfor være op­ mærksom på virkningen af det stykke af nøglen, som kan ses.

Tilholderlåsen. Denne lås yder den største sikker­ hed. I låsekassen ligger der et antal tilholdere. Antal­ let varierer lidt, men er almindeligvis fra 3-6. De kan f. eks. ligge som trappetrin. Nøglens kam er således tilpasset, at hver aftrapning i kammen løfter én til­ holder. En lås med 4 tilholdere giver mulighed for 24 forskellige nøgler, og derved får man en vis sikkerhed for låse i den almindelige bolig. Til finere møbel­ arbejde bruges tilholderlåse, som er sirligere udført og spinklere end den almindelige type.

t i

( 0 >

Fig. 418.

Nutllåsen er i systemet enklere end tilholderlåsen. Låsekassen er nittet, så låsen ikke kan repareres. Nøg­ lerne er nummereret, og til nummeret svarer et hak på kammen, enten på siden, foroven eller forneden. Flere variationer findes ikke. Denne lås yder ingen sikker­ hed mod opdirkning; dens funktion er faktisk kun at lukke en dør eller en skuffe og give mulighed for at trække i nøglen. Rigellåsen bruges på to måder: som kantrigel, når den nedstemmet lægges ind i kanten af døren og åbnes ganske let, når man med fingrene skubber riglen op eller ned, og som skudrigel, når den ned­ stemmes på indersiden af døren og åbnes ved hjælp af den fremspringende tap eller skud.

i l

n

o

O

<2>

<2>

Fig. 419.

Beslåning af låse og nedstemning af låsebeslag. Det er af største betydning, at værktøjet er skarpt. Boret må ikke rive op, for dårligt borede huller kan få låsekassen til at bevæge sig, hvorved nøgleind­ føringen bliver usikker. Afstanden fra låsens overflade til dornen skal tages

257

17

V