Snedkerbogen_1

forenkles. Stoleryggene bliver regelmæssigt ovale, se­ nere firkantede, benene på dem og på bordene rette, oftest nedad tilspidsede og med en lille fod (fig. 379). Tit er de kannelerede, hvad der gør dem endnu spink- lere af udseende, end de reelt er. Navnlig på de ud­ skårne og forgyldte konsolborde, der stadig var al­ mindelige og tit efterlignedes i udlandet, findes de karakteristiske »fascesben«, efter et romersk embeds­ emblem formede som båndomvundne risknipper (fig. 381). Rig anvendelse af brogede halvædelsten, tin, lakarbejde og porcelænsrelieffer kan forekomme, især på de lave skabe udført for hoffet (fig. 376). Det er tvivlsomt, om fransk kunsthåndværk har præsteret finere arbejde end de bedste af Louis-seize-tidens møbler. Påfaldende mange af deres skabere som J. F. Oeben (d. 1763), hans arvtager Jean Henri Riesener (d. 1816), (fig. 380), Benemann, Carlin (fig. 376) og Weisweiler var iøvrigt naturaliserede tyskere.

Fig. 382. Dansk sekretær fra ca. 17 9 0 -18 0 0 . Eg fineret med citrontræ og indlagt med pæretræ og andre, delvis farvede træarter. Et stærkt engelsk-påvirket møbel. (Nationalmuseet).

også fra England, og uden tvivl har denne engelske indflydelse både gavnet håndværket kvalitetsmæssigt og bidraget sit til at skabe det nationale særpræg, som

Fig. 381. Dansk konsolbord i Louis-seize-stil af udskåret og forgyldt træ. En fransk type fra ca. 17 60-8 0. (Nationalmuseet).

I Tyskland selv stod møbelkunsten langt tilbage for den franske, og bortset fra England var det uden­ for Frankrig kun Sverige, der med den gustavianske stil, som den her benævnes, havde en virkelig storheds­ tid. Fine indlægninger pryder møblerne udført af Georg Haupt, mesteren i ældre gustaviansk tid, ca. 1770-85, mens en ofte særdeles elegant enkelhed præger 1790’ernes svenske møbelkunst. Til Danmark kom Louis-seize-stilen hurtigt takket være oprettelsen af Kunstakademiet i 1754 og de dertil knyttede fran­ ske kunstnere. O. 1770 var den nået ud til det bredere borgerskab. 1777 oprettedes af staten »Det Konge­ lige Meublemagasin«, hvis formål var at fremhjælpe det danske møbelhåndværk, og hvis ledelse fra 1781 var stærkt engelskorienteret. Mange møbler indførtes

Fig. 383. Dansk hvidmalet og forgyldt Louis-seize-stol. Ca. 17 80-9 0. Ryggen påvirket af en engelsk Hepplewhite-form. Nyere betræk. (Nationalmuseet).

239