Snedkerbogen_1

forenet med rokokoens dobbelte svejfning (fig. 372). Mangen gang er det kun en detalje, som røber ind­ flydelsen fra rokokoen. Skabe og skabschatoller var fortsat almindelige møbler. Navnlig i de nordiske lande udførtes mængder af stole tydeligt påvirkede af engelske Queen Anne-stole (fig. 373), efter 1750 også af Chippendale-stole. Udbredt var skikken at male møblerne, fortrinsvis med lyst grålige eller gullige farver, eventuelt suppleret med forgyldning. Porce- lænsagtigt gråt og blåt eller rødt i efterligning af kine­ sisk lak var heller ikke sjældent, ligesom også malede dekorationer forekom. Chippendale-stil. Gradvis førte udviklingen i England i 1730erne over i Chippendale-stilen. Sit navn har denne fået efter en af de mest betydende snedkere, der i 1754 udgav et berømt værk med fortegninger til møbler. I fortalen betegner Chippendale sine møbler som værende i »go­ tisk, kinesisk og moderne smag«. Et ejendommeligt fænomen er den gotiske mode, der blussede op i Eng­ land o. 1740 og gav sig udslag i adskillige efterlig­ ninger, bl. a. også i gotiserende prydværk på møbler. Mere indirekte og mere kunstnerisk værdifuld viser go­ tisk inspiration sig i det for Chippendale-stolene karak­ teristiske udskårne stavværk i rygbrætterne. Det kine­ siske optræder på lignende måde såvel i rene imita­ tioner af bambussprinkelværk, pagodetage o. 1., som i den fra Queen Anne-tiden arvede formbehandling, især tydelig i stole og borde. »Moderne smag« —d.v.s. fransk rokoko - er i det store og hele af mindre be­ tydning; betegnende er det, at den dobbelte svejfning praktisk talt ikke bruges.

Fig. 377. Engelsk skabschatol af mahogni i Chippendalestil. Ca. 17 50-7 0. Formen på bekroningen foroven var almindelig.

Det sker, at de gotisk-kinesisk-franske dekorationer tager overhånd, undertiden blandes de også, hvilket kan give kuriøse resultater, men ved siden af findes et flertal af enklere møbler, hvor prydværket spinkelt og diskret supplerer formen eller endog helt mangler (fig. 374). I disse møbler først og fremmest manifeste­ rer sig den fine engelske snedkertradition, der gør Chippendale-tiden til en af de fornemste perioder i møbelkunstens historie. En mængde forskellige møbeltyper var nu i brug, hver til sit formål, ofte med mange snilde praktiske indretninger. Bog- og porcelænsskabene med det raf­ fineret spinkle sprosseværk i glasdørene, klædeskabe med skuffer og hylder, de smukke chatolskabe (fig. 377) og de mange bordformer og skuffemøbler kan nævnes. Et kapitel for sig udgør de berømte Chippen­ dale-stole med det opfindsomt varierede stavværk i ryggene. Benene kan være svejfede med Queen Anne- tidens »klo og kugle «-formede fødder eller rette, stolpeformede - »almuestil« kalder Chippendale dette (fig. 375). Gode siddemøbler er de altid.

Fig. 376. Fransk skab i Louis-seize-stil af Martin Carlin. Fine­ ret med ibenholt og dekoreret med lakarbejder i kinesisk stil. Foroven inkrustationer af halvædelsten. Rammeværk af tin, medaillon af forgyldt bronze. Ca. 17 80-9 0. (Stockholm Slot).

237

Made with