Snedkerbogen_1

udformning, ofte med spiraldrejede led, forekom­ mer de, de første især italienske og franske typer, de sidste hollandske og engelske. Fra Holland bredte de nye skabstyper sig til Tysk­ land, hvor de o. 1700 fik forskellige karakteristiske lokale udformninger - Hamburgerskabe (fig. 357), Danzigerskabe, Frankfurterskabe o. s. v. Et gennem­ gående træk, ikke alene i skabene, er den meget kraf­ tige form og ofte rig anvendelse af forkrøpninger og fordoblinger samt snitværk, især i form af tunge akan- thusranker. Heller ingen steder findes så voldsomt for­ mede borde som de nordtyske med de enormt svære spiraldrejede ben (fig. 358). England påvirkes dels fra Holland, dels, omend mindre, fra Frankrig. Kendetegnende for møblerne er en relativt behersket, lidt nøgtern formgivning par­ ret med sans for det praktisk nyttige. De tunge buffet­ skabe går af brug, og store skabe finder kun anven­ delse som bog- og porcelænsskabe, hvorimod skabs- chatoller (fig. 359) og skuffemøbler begynder at blive almindelige. Dragkister på høje ben er således en en­ gelsk baroktype. Skriveborde - der også fandtes i Italien og Frankrig - udformes i England meget hg moderne typer. Nævnes må også, at den halvt fabriks­ mæssigt, halvt som almuemøbel udførte Windsorstol tidligst kendes fra baroktiden. I modsætning til de kunstfærdigt forsirede, forgyldte beslag, anvendt i Frankrig, er de engelske enkle og glatte. Indlægninger brugtes på finere møbler, og særligt engelske mønstre udvikledes. Vistnok i England udførtes o. 1670 også de første efterligninger af kinesisk-japanske lakdeko­ rationer på møbler, noget, der snart skulle blive al­ mindeligt i hele Nordeuropa, udført på lakererværk­ steder (fig. 359), men også ofte af amatører. I Danmark-Norge - som også i Tyskland - viser den første indflydelse af barokken sig o. 1630 i den besynderlige udformning af det hjemlige renæssance­ snitværk, der ved en sammenligning med snoningerne i menneskeøret har fået navnet bruskbarokken (fig. 360). Mærkeligt vredne former, opstået måske af kar- toucherne, fortsætter hinanden i stadig variation, ofte glidende over i vrængemasker, rigt og overdådigt. Mestre både i Danmark og i Norge har efterladt sig pragtværker af billedskærerkunst i bevarede møbler fra denne overgangstid mellem renæssancen og den egentlige barok, der efter ca. 1650 gradvis fortrængte bruskværket. Den følgende tid blev imidlertid fattig, for dansk møbelkunst nærmest en tilbagegangsperiode. Stærkt afhængig, som man var, af navnlig hollandske og nord­ tyske forbilleder er et særligt dansk præg svært at på­ vise (fig. 361). Langt rigere repræsenteret er både fran­ ske og hollandsk-engelske møbeltyper i Sverige, her ofte udført med anvendelse af birk og fyrretræ.

Fig. 361. Dansk hjørneskab af eg prydet med springlister. Et stærkt hollandsk påvirket møbel. Underdelen hører ikke oprindeligt til skabet. Ca. 1700. (Nationalmuseet).

Kina. De store opdagelsesrejser o. 1500 havde åbnet vejen fra Europa til det fjerne Østen, og trods både Kinas og Japans afvisende holdning overfor de på­ gående europæere blev der, navnlig af hollændere og

Fig. 362. Kinesisk armstol af teaktræ med rørflettet sæde. 18. århundrede. (Kunstindustrimuseet i København).

231