Snedkerbogen_1

med drejede ben, som synes at have været en ældre form, efterhånden gående af brug, og den såkaldte klismos, det mest afbildede af alle græske møbler (fig. 336). På en gang enkel og bekvem, elegant formet og af en lethed og spinkelhed, der må have betinget en højt udviklet teknik, har klismos været af et fornemt stykke brugskunst. De nedad stærkt udadbuede ben, der bagtil så harmonisk glider over i ryggen og sam­ men med denne danner en fint svunget S-linie, synes spændstigt at give efter for den siddendes vægt. Uvil­ kårligt mindes man om grækernes nøje skelnen mel­ lem bærende og bårne led i den af eftertiden så be­ undrede tempelbygning og deres udformning af søj­ lerne, så man føler deres bærende funktion. Der er dog også fremsat en anden forklaring på den buede benform - den nemlig, at de giver større understøt­ telsesflade end lodrette og derfor var praktiske, når man i varmt vejr stillede stolene ud i gårdenes grus eller sand. Begge forklaringer kan dog naturligvis godt være rigtige. De græske stole er senere blevet efterlignet. Særlig kan nævnes de næsten rene kopier af klismos, der blev fremstillet o. 1800 efter tegninger af de danske kunst­ nere maleren Abildgaard og billedhuggeren Freund. Lidt forgrovet gik den også igen i en almindelig type af kontorstol, brugt gennem hele forrige århundrede. Men Grækenlands vigtigste betydning for den senere møbelkunst kom ikke fra møblerne, som man indtil relativt moderne tid kendte lidet eller intet til, men fra arkitekturen, fra tempelbygningen. Her har man

Fig. 335. Ægyptisk stol fra Tut-ankh-amons grav. Ca. 1300 f. K r. Cedertræ med guldbeslag.

genstand eller måske en efterligning af et ægyptisk for­ billede, i hvert fald et vidnesbyrd om, at der allerede ca. 1000 år f. Kr. var forbindelser mellem syd og nord tværs igennem Europa. Stole, løjbænke og småborde kendes fra det andet gamle kulturland, Mesopotamien, men kun fra af­ bildninger på relieffer fra assyrisk storhedstid ca. 700-800 f. Kr. I elegance synes de ikke at have nået de ægyptiske, men betydningsfuld er udformningen af møbelbenene, der viser, at drejebænken nu var kendt. Læremestre blev Ægypten og Mesopotamien på en lang række områder både for nærmere og fjernere boende folk og derigennem for hele den senere euro­ pæiske kulturudvikling. Blandt lærlingene var også Grækenland, det lille samfund af frie bystater, der altid kivedes, men også kappedes, og netop ved kap­ pestriden nåede så strålende højt. Kun få rester af græske møbler er bevaret til nutiden, også her er vi henvist til billeder - heldigvis dog nogenlunde talrige - for at danne os et begreb om dem. Efter alt at dømme var den græske privatbolig beskeden og møb­ lerne få, men som de fleste brugsgenstande af høj kvalitet. Som gemmemøbel anvendtes kisten. Lette løjbænke tjente til natteleje, men tillige til brug ved måltiderne, der indtoges liggende, støttet på venstre albue. Et par bevarede sene løjbænke af bronze har til plads for denne en fordybning i enden af det buede hovedgærde. Maden serveredes på lave, lette borde. Af siddemøbler viser billederne dels enkle taburetter, dels to typer af stole: en stiv, retvinklet opbygget stol

Fig. 336. Græsk »klismos« afbildet på et gravmæle fra ca. 400 f. K r.

220